Danske WSA fortsætter med at levere høreapparater til den amerikanske kæde Costco

Udgivet den 28-10-2024  |  kl. 16:53  |  
Arkiv: Foto

Danske WS Audiology vil fortsat være på hylderne hos den amerikanske supermarkedskæde Costco fremover.

Det oplyser WSA til MarketWire.

Mandag kom det frem, at Costco angiveligt har planer om at genoptage salget af den schweiziske konkurrent Sonovas høreapparater, denne gang af mærket Sennheiser.

Der er mærket Rexton, som WSA har i den amerikanske detailkæde.

- WSA (Rexton) fortsætter med at forsyne Costco med høreapparater. Costco gennemfører et pilotprojekt og introducerer Sennheiser-mærket i 100 af de 600 Costco-høreklinikker, oplyser det danske høreapparatselskab, der er en sammensmeltning af Widex og Sivantos.

- Rexton-mærket vil fortsat blive solgt i alle Costcos varehuse i USA, slår WSA fast overfor MarketWire.

Også Demant og GN er leverandører til den amerikanske kæde, der dominerer det amerikanske marked for salg af høreapparater med en andel på omkring 20 pct. med GN og Demant som to af de største leverandører, siden Costco i maj 2023 valgte at stoppe salget af Sonovas produkter.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder