Demant Q4 OVERBLIK: Omsætning lander som ventet mens ny prognose er inden for skiven

Udgivet den 05-02-2025  |  kl. 08:49  |  
Arkiv: Foto

Høreapparatselskabet Demant har onsdag morgen fremlagt regnskab for fjerde kvartal og hele 2024. Her er hovedpunkterne:

* Demants toplinje udviklede sig på niveau med forventningerne i fjerde kvartal, hvor sammenligningsgrundlaget var vanskeligt efter et stærkt fjerde kvartal 2023. Indtjeningen endte samtidig marginalt over konsensus.

* Høresundhedsselskabet nåede i perioden en organisk vækst på 2 pct., og den rapporterede omsætning endte på 5931 mio. kr. Analytikerne havde inden regnskabet ventet en organisk vækst på 2,3 pct. og en omsætning på 5939 mio. kr., viser estimater indsamlet af Demant selv. Fjerde kvartal 2023 bød på en vækst på 12 pct. og en omsætning på 5700 mio. kr.

* Set over andet halvår blev den organiske vækst hos Demant ligeledes 2 pct. mod konsensus om 2,2 pct. blandt analytikerne og 13 pct. i den tilsvarende periode et år tidligere. Over halvåret var Demants driftsresultat (EBIT) før særlige poster desuden 2336 mio. kr. mod analytikerkonsensus om 2310 mio. kr. og et plus på 2344 mio. kr. i andet halvår 2023.

* Demant venter i 2025 en organisk vækst i omsætningen på 3-7 pct. samt et driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 4500-4900 mio. kr. I 2024 blev den organiske vækst 2 pct., så omsætningen endte på 22,4 mia. kr. Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster var sidste år 4404 mio. kr.

* Analytikerne havde inden årsregnskabet ventet en organisk vækst på 5,1 pct. i år samt et driftsresultat (EBIT) på 4832 mio. kr. Det viser estimater indsamlet af Demant selv inden årsregnskabet.

* Af årsregnskabet fremgår det desuden, at Demant ikke har indregnet "eventuelle betydelige økonomiske konsekvenser" af potentielle toldsatser i 2025. Dermed lægger selskabet op til, at det kan komme til at ramme resultaterne, hvis USA's præsident, Donald Trump, også går i kødet på Europa med toldsatser.

* For 2025 sætter Demant sig desuden for at tilbagekøbe aktier for mindst 1500 mio. kr., fremgår det af regnskabet.

* Demant er hertil på vej til at lancere en helt ny høreapparatfamilie af AI-drevne apparater i selskabets mindste formfaktorer allerede i første kvartal i år. Lanceringen er ifølge regnskabet baseret på første og anden generation af Demants AI-netværk - såkaldte Deep Neural Network (DNN) - og lanceringerne bliver fordelt over alle selskabets brands, fremgår det.

Tabel over Demants regnskab for andet halvår af 2024:

Mio. kr. Q4 '24: Q4 '24(e): Q4 '23: H2 '24: H2 '24(e): H2 '23: FY '24: FY '24(e): FY '23: FY '25(e):
Omsætning 5931 5939 5700 11.332 11.342 10.907 22.419 22.429 21.601 24.235
- Hearing Aids (ekstern) 2596 2640 2618 5000 5045 5048 10.022 10.067 10.036 10.700
- Hearing Care 2698 2658 2423 5098 5059 4575 9932 9893 9083 10.936
- Diagnostics 637 641 659 1234 1238 1284 2465 2469 2482 2599
Organisk vækst (%)* 2 2,3 12 2 2,2 13 2 2,6 14 5,1
Bruttoresultat N/A N/A N/A 8580 8628 8303 17.090 17.138 16.320 18.520
EBIT FSP N/A N/A N/A 2336 2310 2344 4404 4378 4506 4832
EBIT-margin FSP (%) N/A N/A N/A 20,6 20,4 21,5 19,6 19,5 20,9 19,9
Resultat før skat N/A N/A N/A 1934 1929 1945 3716 3711 3745 4083
Nettoresultat N/A N/A N/A 1188 1087 1216 2388 2287 1798 3114

(e) = gennemsnitsestimater indsamlet af Demant selv blandt op til 15 analytikere forud for regnskabet.

* = der er ingen decimaler i de faktiske væksttal fra Demant - derfor er der ingen decimaler i tallene for fjerde kvartal 2024, fjerde kvartal 2023, andet halvår 2024, andet halvår 2023 og hele 2024 og 2023.

Demants forventninger til 2025:

Mio. kr. Ved FY '24:
Organisk vækst (%) 3-7
EBIT 4500-4900

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning