DFDS havde høj organisk vækst i februar
Rederiet DFDS melder om solide væksttal for februar, hvor en del af fremgangen kan tilskrives tilgangen af ruter på Gibraltarstrædet.
Februars samlede fragtmængder var 15,7 pct. højere end i samme måned i 2023 og steg 11,1 pct. justeret for tilgangen af ruter på Gibraltarstrædet og lukningen af Calais-Tilbury-ruten.
- Månedens høje organiske vækst afspejler i en vis grad et relativt lavt aktivitetsniveau i februar 2023, skriver DFDS.
For passagerfærgerne kan DFDS desuden melde om en vækst i antallet af passagerer i februar 2024 på 69,9 pct. på årsbasis.
Justeret for tilgangen af ruter på Gibraltarstrædet var den god kun på 16,0 pct.
- Den justerede stigning var drevet af flere passagerer på Den Engelske Kanal, mens antallet af passagerer på andre ruter var lavere end i 2023, oplyser DFDS.
Antallet af biler på færgerne steg 51,3 pct. og steg 7,2 pct. justeret for Gibraltarstrædet.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯