DFDS Q3: Shipping gav løft i resultatet

Udgivet den 20-11-2013  |  kl. 08:11  |  

DFDS havde fremgang i omsætningen og indtjeningen i tredje kvartal. Tallene blev trukket op af Shipping-divisionen, der tæller færgedrift, mens transport- og logistik-divisionen stagnerede. Det fremgår af rederiets kvartalsregnskab.

- Fremgangen var drevet af øgede fragtmængder på Nordsøen og højere indtjening på passagerruten Amsterdam-Newcastle. Resultatet for de øvrige shippingaktiviteter var lavere, primært som følge af aftagende efterspørgsel på det russiske fragtmarked og en fortsat uholdbar konkurrencesituation på Kanalen, skriver DFDS i regnskabet.

Omsætningen steg til 3339 mio. kr. fra 3170 mio. kr. i samme kvartal et år tidligere. Det dækker dog over et omsætningsløft på 218 mio. kr. til 2450 mio. kr. inden for Shipping, mens omsætningen i Logistics faldt med 54 mio. kr. til 1028 mio. kr. i kvartalet.

Driftsresultatet, EBITDA, steg til 530 mio. kr. fra 503 mio. kr., og hele fremgangen kunne igen tilskrives Shipping-aktiviteterne.

På bundlinjen fik DFDS et overskud på 293 mio. kr. efter skat, en forbedring på næsten en femtedel i forhold til tredje kvartal af 2012, hvor der var et plus på 250 mio. kr.

- Vi er tilfredse med resultatfremgangen på baggrund af den fortsat svage vækst på de fleste nordeuropæiske markeder og generelt hård priskonkurrence. Vi holder derfor fokus på vores effektiviserings- og forbedringsprojekter, som er med til at skabe fremgangen, udtaler Niels Smedegaard, rederiets administrerende direktør, i regnskabet.

DFDS fastholder forventningerne til 2013. Selskabet venter en omsætningsvækst på omkring 5 pct. i forhold til 2012, hvor omsætningen var på 11,7 mia. kr., og et EBITDA-resultat på 1100-1300 mio. kr. før særlige poster.

Årets investeringer forventes dog kun at blive 900 mio kr., eller 150 mio. kr lavere end tidligere forudset, på grund af en forsinket levering af en nybygning, som først kommer i starten af 2014.

I forbindelse med regnskabet melder DFDS ud, at det fremover vil udlodde mere til aktionærerne. Bestyrelsen har vedtaget en ny kapitalstruktur, hvor den nettorentebærende gæld fremover skal udgøre mindst 2,0 gange EBITDA og maksimalt 3,0 gange EBITDA. Bliver gælden bliver lavere end 2 gange EBITDA, udloddes den overskydende kapital til aktionærerne. .

Udlodning vil ske ved udbetaling af et årligt udbytte på 14 kr. pr. aktie. Derudover vil overskydende kapital udloddes i forhold til målet for kapitalstrukturen - eller udbyttet kan blive mindre i tilfælde af større gæld eller store investeringer.

Tabel for DFDS regnskab for tredje kvartal af 2013:

#

Mio. kr. Q3 13 Q3 12 FY 12

--------------------------------------------

Omsætning 3339 3170 11.700

Ebitda før særlige poster 530 503 1091

Resultat før skat 307 273 152

Nettoresultat 292 249 148

--------------------------------------------

#

Forventninger til 2013:

#

Mio. kr. Ved Q3 Før Q3

-----------------------------------

Omsætningsvækst 5% 5%

EBITDA 1100-1300 1100-1300

Investeringer 900 1150

-----------------------------------

#

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

15:12 Tørlastindekset Baltic Dry falder marginalt efter seks dage med stigninger
14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport
11:32 Aktier/middag: Vestas til tops på konkurrentmeldinger i stabiliseret marked
11:28 Vestas har sikret sig to ordrer i Tyskland på samlet 194 megawatt
11:14 NKT-rival stiger på kapitalmarkedsdag med 2028-målsætninger
10:32 Lundbeck leverer endnu et stærkt vækstkvartal og holder dampen oppe frem mod patentudløb
10:29 Svitzer-chef ser fortsatte prisstigninger på grund af inflationen trods normalisering
10:24 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024