Dmant lander en spids over det ventede i stort set kendt regnskab

Udgivet den 15-08-2024  |  kl. 06:33  |  
Arkiv: Foto

Bruttoresultat hos Demant var lidt bedre end ventet, men ellers var regnskabet for første halvår uden de store overraskelser i forhold til de tidligere offentliggjorte foreløbige regnskabstal.

Det viser regnskabet for perioden onsdag, efter at Demant i midten af juli nedjusterede sine forventninger og allerede præsenterede en tal for væksten og driftsresultatet.

Omsætningen endte i første halvår tæt på det ventede i 11.087 mio. kr. mod ventet 11.099 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Demant selv før regnskabet, men efter nedjusteringen i juli.

Bruttoresultatet landede derimod i på 8510 mio. kr., hvilket var lidt højere end konsensus på 8320 mio. kr. blandt analytikerne. Dermed endte bruttomarginen i 76,8 pct., mens 75 pct. var ventet.

Tallet for driftsresultatet (EBIT) før særlige poster på 2068 mio. kr. bliver i øvrigt bekræftet i regnskabet, ligesom opgørelsen af den organiske vækst, der i juli lød på 3 pct. for halvåret, også bliver bekræftet.

Kigger man ind under omsætningstallene, dækker de ikke over nogen større overraskelser.

Hearing Aids - engrossalget af høreapparater til eksterne kunder - endte med en omsætning på 5022 mio. kr. mod ventet 5048 mio. kr., Hearing Care - Demants detailforretning - solgte for 4834 mio. kr. mod konsensus om 4821 mio. kr., og Diagnostics, der sælger diagnostiske instrumenter, endte med et salg på 1231 mio. kr. mod ventet 1229 mio. kr.

I første halvår sidste år omsatte Demant for 10.694 mio. kr., bruttoresultatet blev 8017 mio. kr., og driftsresultatet (EBIT) før særlige poster sluttede på 2162 mio. kr. Den organiske vækst var i halvåret dengang 15 pct.

NEDJUSTEREDE FORVENTNINGER FASTHOLDES

Demant fastholder i forbindelse med regnskab for første halvår sine forventninger, der blev nedjusteret i midten af juli.

Den nedjusterede prognose lyder på en organisk vækst på 2-4 pct. og et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 4300-4600 mio. kr.

Inden nedjusteringen den 16. juli ventede Demant en organisk vækst på 4-8 pct. i år samt et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 4600-5000 mio. kr.

Analytikerne ventede inden onsdagens regnskab en organisk vækst på 3,2 pct. i år samt et EBIT før særlige poster på 4481 mio. kr.

Det viste estimater indsamlet af Demant selv inden regnskabet, men efter nedjusteringen i juli.

EPOS RESTRUKTURERES INDEN SALG

Demant ønsker stadig at sælge sin Communications-forretning, Epos, men da den er tabsgivende, har det tilsyneladende skræmt mulige købere væk. Derfor vil høreapparatkoncernen gennemføre en restrukturering af forretningsområdet for at forbedre lønsomheden.

Det oplyste Demant lige inden regnskabet blev offentliggjort.

Tiltaget koster i første omgang 400 mio. kr. i engangsomkostninger, men ganske hurtigt vil det imidlertid ifølge selskabet skabe en positiv drift i Epos.

- Omstruktureringsplanen vil medføre en betydelig reduktion af vores driftsudgifter til et niveau på omkring 250 mio. kr. årligt, hvilket er en reduktion på mere end 50 pct. i forhold til 2023. Med disse tilpasninger forventer vi, at Communications vil være lønsom på EBIT-niveau allerede i fjerde kvartal 2024, hedder det.

Tabel over Demants regnskab for andet kvartal og første halvår:

Mio. kr. Q2 '24: Q2 '24(e): Q2 '24(f): Q2 '23: H1 '24: H1 '24(e): H1 '24(f): H1 '23: FY '24(e): FY '23:
Omsætning 5664 5676 - 5432 11.087 11.099 - 10.694 22.670 21.601
- Hearing Aids (ekstern) 2514 2540 - 2510 5022 5048 - 4988 10.269 10.036
- Hearing Care 2516 2503 - 2290 4834 4821 - 4508 9832 9083
- Diagnostics 634 632 - 632 1231 1229 - 1198 2568 2482
Organisk vækst (%)* 3 2,7 3 14 3,0 2,9 3 15 3,2 14
- Hearing Aids 3 1,1 1 22 - - 2 - - -
- Hearing Care 5 5,2 5 7 - - 3 - - -
- Diagnostics 0 0,1 0 9 - - 3 - - -
Bruttoresultat - - - - 8510 8320 - 8017 17.108 16.320
EBIT FSP - - - - 2068 2068 2068 2162 4481 4506
EBIT-margin FSP (%) - - - - 18,7 18,6 - 20,2 19,8 20,9
Resultat før skat - - - - 1782 1787 - 1800 3800 3745
Nettoresultat - - - - 1200 1277 - 582 2752 1798

(e) = gennemsnitsestimater indsamlet af Demant selv blandt op til 8 analytikere forud for regnskabet, men efter nedjusteringen af forventningerne i juli.

* = der er ingen decimaler i de faktiske væksttal fra Demant - derfor er der ingen decimaler i tallene for andet kvartal 2023 og 2024, første halvår 2023 og 2024 og hele 2023.

Regnskabet for andet kvartal og første halvår fra Demant offentliggøres om eftermiddagen onsdag den 14. august.

Demants forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved H1 '24: 16/7: Ved Q1 '24: Ved FY '23:
Organisk vækst (%) 2-4 2-4 4-8 4-8
EBIT FSP 4300-4600 4300-4600 4600-5000 4600-5000

.\\˙ MarketWire

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

07:28 Obligationer/tendens: Flere rentefald i sigte før inflationstal og efter præsidentdebat
07:26 Novo melder om typisk bivirkningsprofil for vægttabshåb
07:25 Ørsted får løftet kursmålet hos storbank til 480 kr. fra 455 kr.
07:02 Amerikansk inflationstal på vej: Kan afgøre næste uges rentetræk fra den amerikanske centralbank
06:54 Ørsted får løftet kursmålet hos storbank til 480 kr. fra 455 kr.
06:41 Asien: Aktier falder og futures dykker i slipstømmen fra amerikansk præsidentdebat
06:35 Topdanmarks salg til Sampo glider igennem efter bred accept
06:32 Nvidias markedsdominans går på hæld
06:32 Asien: Aktier falder og futures dykker i slipstømmen fra amerikansk præsidentdebat
06:32 Valuta: Dollar dykker i takt med amerikansk præsidentdebat skrider frem
06:32 USA/T-bond: Rentefald inden vigtige inflationstal onsdag og torsdag
06:32 USA/lukning: Oracle og teknologi sikrede plus trods nedtur for JPMorgan
06:30 Kalender med link - onsdag den 11. september
17:55 Europa/aktier: BMW og bilproducenter kørte i grøften i rødt marked
17:53 Amerikanske storbanker ramt af nedtonede forventninger hos JPMorgan
17:12 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple -NY
17:05 Tirsdagens obligationer: Rentefald efter olieprisen ramte laveste niveau siden 2021
17:04 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple
16:58 Volkswagen dropper tre årtier gamle jobgarantier
16:32 Nvidias topchef taler onsdag: Markedet håber på nyt om forsinket superchip