DS: Forbrugerpriser august: +2,4 pct. på årsbasis mod 2,3 pct. i juli

Udgivet den 20-09-1996  |  kl. 09:37  |  

De danske forbrugerpriser steg i august med 2,4 pct. på årsbasis, hvilket skyldes en stigning fra juli på 0,2 pct. Det oplyste Danmarks Statistik fredag. Stigningen var, som markederne på forhånd havde ventet.

Med til at presse priserne i vejret var især stigninger inden for fodtøj og beklædning, hvor det kunne mærkes, at udsalget er overstået, samt stigninger på 0,5 pct. på månedsbasis på priserne på drikkevarer - især sodavand.

Nettopriserne steg med 2,1 pct. på årsbasis samt 0,2 pct. på månedsbasis.

Udgivet af: NPinvestordk