EFSF udbetaler milliarder til Grækenland

Udgivet den 10-05-2012  |  kl. 04:14  |  

De europæiske regeringer valgte onsdag, at holde Grækenland finansielt oven vande, da de sammen besluttede at lade den europæiske redningsfond EFSF udbetale mere end 5 mia. euro til Grækenland, så landet kan overhold sine gældsforpligtigelser, skriver Reuters.

Som start vil 4,2 mia. euro blive udbetalt torsdag den 10. maj, mens yderligere 1 mia. euro først vil være nødvendig fra juni.

Udbetalingen kommer til trods for, at weekendens valg ikke endte med solid opbakning til de to partier, Nyt Demokrati og Pasok, som har indgået redningsaftalen med EU og IMF, hvorfor det har rejst spekulationer omkring Grækenlands vilje til at gennemføre de nødvendige reformer og opfylde de krav, som er udstukket af aftalen. 

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder