Eli Lilly og Alkermes vil udvikle inhalerbar insulin

Udgivet den 03-04-2001  |  kl. 09:11  |  

Medicinalkoncernen Eli Lilly har underskrivet en aftale med Alkermes om at udvikle inhalerbare former for insulin til behandling af diabetes, skriver AFX tirsdag.

De to virksomheder besluttede sig for at gå ind i aftalen efter analyse af data fra kliniske forsøg på mennesker foretaget af Alkermens under test af virksomhedens Alkermes AIR inhaler.

Alkermes modtager midler til produkt- og procesudviklingsaktiviteter, milepælsbetalinger og royalties baseret på produktsalg. Eli Lilly får til gengæld de eksklusive rettigheder på verdenplan til produkter, som måtte komme ud af samarbejdet.

Eli Lilly oplyser, at selskabet vil være ansvarlig for kliniske forsøg, myndighedernes godkendelser, masseproduktion og markedsføring på verdensplan.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder