EU aktier: Små udsving efter amerikanske jobtal

Udgivet den 02-02-2012  |  kl. 15:05  |  

De europæiske aktiemarkeder ligger torsdag eftermiddag med små udsving efter antallet af nye ugentlige ansøgere af arbejdsløshedsunderstøttelse i USA faldt mere end ventet. Xstrata løftes markant Glencore har holdt forhandlinger om at købe minegiganten.

Dax30-indekset løftes 0,2 pct. til 6632, mens det britiske Ftse100-indeks ligger uændret i 5791. Det franske Cac40-indeks stiger 0,3 pct. til 3379.

Xstrata stiger 10,1 pct. til 2132 pence på børsen i London, mens Glencore avancerer 6,7 pct. til 460,75 pence. De to globale minegiganter Glencore og Xstrata, der begge har base i Schweiz, vil fusionere og skabe store synergieffekter. Glencore har bekræftet at have holdt samtaler med Xstrata om at købe de resterende aktier, som selskabet ikke ejer i forvejen. Værdien af det kombinerede selskab vil formentlig være 463 mia. kr. (82 mia. dollar), såfremt Glencores nuværende ejerandel på 34 pct. af Xstrata ekskluderes.

Hollandske Unilever, der er verdens næststørste producent af fødevarer, har aflagt regnskab for fjerde kvartal, hvor både omsætning og indtjening er svagere end ventet, men hvor volumensalget skuffer markant. Salgsvæksten på 6,6 pct. bygger på en vækst i antallet af solgte varer på 0,1 pct., hvilket er under analytikernes forventninger på 1,2 pct. Aktien falder 4,4 pct. til 24,75 euro på børsen i Amsterdam.
Den hollandske oliegigant Shell har aflagt regnskab for fjerde kvartal, hvor indtjeningen er svagere end ventet. Aktien falder 0,3 pct. til 27,18 euro på børsen i Amsterdam.

Smith & Nephew løftes 4,5 pct. til 640,17 pence. Smith & Nephew, som er direkte konkurrent til sår- og hudplejedivisionen hos Coloplast, er kommet med tal for fjerde kvartal, hvor både indtjeningen og omsætningen stort set er på linje med analytikernes forventninger. Sår- og hudplejedivisionen ventes endvidere at vokse mere end markedsvæksten, hvilket blandt ventes at være understøttet af en række nye produktlanceringer.

Electrolux stiger 2,9 pct. til 133,6 skr. på børsen i Stockholm.Den svenske hårdehvidevaregigant, som blandt andet konkurrerer med amerikanske Whirlpool, har fremlagt regnskab for fjerde kvartal, hvor driftsindtjeningen og omsætningen kom ud en anelse bedre end analytikernes forventninger. Efterspørgslen på hårdehvidevarer steg på det europæiske marked i fjerde kvartal med en procent, mens efterspørgslen på det nordamerikanske marked faldt tilbage med 4 pct. Det var specielt en stærk udvikling i Østeuropa på 9 pct. som bidrog til den positive udvikling i Europa.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning