Forbrugertillid rammer højeste niveau siden chok fra høj inflation

Udgivet den 20-06-2024  |  kl. 08:31  |  

Danskerne er blevet lidt mindre pessimistiske i deres syn på dansk økonomi, og udsigten til lavere renten kan skubbe yderligere til udviklingen.

Det mener Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker hos Danske Bank, efter dugfriske tal fra Danmark Statistik torsdag morgen.

Forbrugertilliden blev opgjort til minus 4,4 i juni mod minus 6,5 måneden før.

- Fremgangen skyldes hovedsageligt, at danskerne nu endelig er begyndt at se lysere på tilstanden i dansk økonomi med en kraftig fremgang i både synet på økonomien nu, og når de kigger et år frem. Synet på dansk økonomi er endnu ikke decideret positivt, men med dagens fremgang er synet på dansk økonomi da steget til det højeste niveau siden før inflationen for alvor fik fat i starten af 2022, skriver hun i en kommentar.

Hun hæfter sig ved, at synet på dansk økonomi er blevet bedre, men at synet på danskernes egne husholdninger ligger stort set uændret. Dermed er synet på egen økonomi stadig svagt.

- Det vidner om, at vi endnu ikke helt har lagt krisestemningen bag os, selv om forbrugertilliden fortsætter med at kravle op af det dybe hul, som den faldt ned i under inflationskrisen, skriver hun.

Udsigten til lavere renter kan imidlertid få tingene til at bløde en anelse mere op. Tidligere på måneden sænkede Den Europæiske Centralbank renterne for første gang efter en lang periode med stramninger og høje renter. Og der er fortsat mulighed for, at renten kan blive sænket yderligere i år.

- Vi forventer, at forbrugertilliden vil stige fremadrettet i takt med, at vi indhenter mere og mere af den tabte købekraft. Udsigten til lavere renter i løbet af 2024 kan også lette presset på danskernes privatøkonomi, og jo længere afstand der kommer til inflationschokket, jo mere trygge bliver danskerne nok også omkring deres situation.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  macro❯ 

Seneste nyheder

08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet
06:32 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:32 Valuta: Rolig udvikling inden jobtal kan udløse knald eller fald
06:32 USA/T-bond: Små rentefald efter svage jobtal
06:32 USA/lukning: Eli Lilly trak aktier i rødt - Tesla og Amazon løftede
06:30 Kalender med link - fredag den 6. september
17:49 Europa/lukning: Bekymrede investorer trak indeks ned - britisk byggefirma sendt pænt op
17:07 Torsdagens obligationer: Amerikansk jobtal gav bølgeskvulp - renten rettede sig dog - KORR
17:05 Ondagens obligationer: Amerikansk jobtal gav bølgeskvulp - renten rettede sig dog siden
17:02 Torsdagens aktier: Ørsted i top på britisk nyt og Bavarian presset ned af vaccinenyt
16:28 Bavarian/dir: Ser ikke grund til at frygte konkurrence fra Moderna