Fynske Bank præciserer forventningerne til årsregnskabet

Udgivet den 07-11-2024  |  kl. 12:26  |  

Selskabsmeddelelse nr. 2024/10

Et tilfredsstillende kvartalsregnskab med fortsat vækst i både ud- og indlån og pæne positive kursreguleringer betyder, at Fynske Bank præciserer forventningerne til årsregnskabet. Det samlede overskud for 2024 forventes at lande i den øvre ende af det hidtil udmeldte interval og blive på mellem 150 og 170 millioner kroner.

Fynske Bank kan i dag præsentere et flot kvartalsregnskab, der viser fortsat vækst i både ud- og indlån. Samtidig er positive kursreguleringer med til at sikre banken et overskud på 131,4 millioner kroner før skat efter årets første tre kvartaler. 

Resultatet for tredje kvartal alene er et overskud før skat på 43,1 millioner kroner.

Det er et resultat, som vi er tilfredse med og glade for, men vi er også bevidste om, at det kræver hårdt arbejde at fortsætte udviklingen. Jeg hæfter mig særligt ved, at vores netto renteindtægter fortsat udvikler sig positivt, siger administrerende direktør Henning Dam. 

Fynske Bank har i forhold til samme tidspunkt sidste år formået at øge sit samlede forretningsomfang med 8,8 procent og udlånet med 10,5 procent. Samtidig har banken for første gang rundet de fire milliarder kroner i udlån. Indlånet er vokset med 7,4 procent til 7,7 milliarder kroner. 

Til gengæld påvirker nedskrivninger for 12,6 millioner kroner regnskabet negativt.

Fynske Banks investeringer i vækst betyder, at omkostningerne helt som forventet ligger på et højere niveau end på samme tidspunkt sidste år. 

Det skyldes blandt andet øgede personaleudgifter. Antallet af medarbejdere er øget med 28 i forhold til samme periode sidste år. Samtidig er der investeret markant i indretning, ombygninger, systemer og markedsføring. 

Omkostningerne er som forventet højere end samme kvartal sidste år, men kigger man på de seneste kvartaler, ligger de på niveau og endda en smule lavere. Vi har en stærk forretningsmodel, og vi har nu den organisation og de kompetencer, vi skal have. Vi er i et udfordrende marked med hård konkurrence, men vi har fortsat ambitioner om at vækste og blive det foretrukne pengeinstitut på Fyn, siger Henning Dam. 

Samlet set præciserer Fynske Bank forventningerne til årets resultat, som man forventer ender et sted mellem 150 og 170 millioner kroner. Det er i den øvre ende af det hidtil udmeldte interval på 140-170 millioner kroner. 


For yderligere information, kontakt venligst: 
Adm. direktør Henning Dam, tlf. 62176500 eller 23437425.

Med venlig hilsen

Fynske Bank A/S

Vedhæftede filer

Periodemeddelelse 1.-3. kvartal 2024 Selskabsmeddelelse 2024-10

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning