GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea

Udgivet den 14-01-2025  |  kl. 09:47  |  
GN Store Nord - Bygning + flag

GN står foran flere risici i divisionerne Audio og Hearing, hvor stigende konkurrence og tab af markedsandele kan betyde udfordringer for den danske høreapparatproducent.

Det fremgår af et notat fra analytiker Martin Brenøe fra Nordea, der af den grund har sænket kursmålet for aktien til 170 kr. fra 195 kr.

Anbefalingen er dog fortsat "køb".

- Primære nedadgående risici for GN Audio tæller et tab af markedsandele til potentielle nye spillere blandt slutkunderne i UC & C samt et markant og vedvarende fald i antal ansatte, skriver analytikeren.

UC & C står for "unified communications & collaboration" og omfatter værktøjer til kommunikation på arbejdspladser - ikke mindst headsets og videoudstyr, som GN sælger til sine professionelle kunder.

- For GN Hearing vil en manglende evne til at følge tempoet for produktinnovation fra større konkurrencer udgøre en stor risiko sammen med deregulering og konsolidering af distributionskanalerne inden for høreapparater, fortsætter Martin Brenøe.

Analysen, der er offentliggjort 14. januar, er landet forud for offentliggørelsen GN's regnskab for fjerde kvartal og hele 2024 den 6. februar.

I fjerde kvartal ventes GN at vokse 3,5 pct. organisk fraregnet udviklingen i Consumer-segmentet, mens den justerede overskudsgrad, EBITA, ses på 13,6 pct.

GN's prognose ventes i 2025 at lyde på midt encifret vækst i Hearing, nogenlunde flad vækst i Enterprise, midt til høj encifret salgsvækst i Steelseries og en EBITA-margin på 13-14 pct.

Aktien i GN stiger tirsdag 0,8 pct. til 124,25 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Maintain❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:53 Opec+ overvejer at gå imod Donald Trumps ønske: Vil udskyde løft af olieproduktion
11:35 Europa/Danske Bank: Fredshåb giver optimisme på aktiemarkedet
11:32 Nordea ramt af tekniske problemer i netbanken
11:32 Obligationer/middag: Solid rentestigning på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:26 Aktier/middag: Novo og bankerne driver C25 højere på stille dag
09:31 Rheinmetall anfører optur for forsvarsaktier - EU overvejer investeringer i forsvaret
09:23 Aktier/åbning: Novo retter op efter lang nedtur - Bavarian ligger med fremme
09:15 Sydbank: Amerikansk godkendelse af kopi-insulin bør ikke give bekymring hos Novo
09:10 Obligationer/åbning: Renterne stiger ved udsigt til øgede forsvarsudgifter
08:33 Aktier/tendens: Rolig åbning hvis Novo holder skansen - Demant i fokus
08:27 Råvarer: Fokus på mulig fredsaftale holder oliepriserne stabile
07:31 Danske Bank får løftet kursmålet til 227 kr. af Mediobanca
07:23 Asien: Blandede markeder med underliggende usikkerhed
07:14 Obligationer/tendens: Øgede forsvarsudgifter kan sende renten op
07:10 Bavarian går grøn dag i møde efter FDA-godkendelse med bonus mener Nordnet
07:07 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA og modtager voucher- NY
06:38 Valuta: Yen styrkes efter stærke væksttal - australsk og newzealandsk rentemøde venter
06:35 Genmab/Deutsche Bank: Kursmålet sænkes til 2100 kr. fra 2250 kr. - "køb" gentages
06:35 Danske Bank/Morgan Stanley: Kursmålet hæves til 287 kr. fra 265 kr.
06:35 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA