H+H indgår endelig aftale om salg af H+H Fiboment

Udgivet den 05-03-2004  |  kl. 13:40  |  

H+H International A/S og Euroc Beton Holding A/S har som fælles ejere af H+H Fiboment A/S i dag indgået og gennemført en endelig aftale om salg af Fiboment til et køberkonsortium bestående af Private Equity fonden Procuritas Capital Investors III og ledelsen i H+H Fiboment.

Købers due diligence undersøgelse er således gennemført, tilfredsstillende overdragelsesaftale indgået og gennemførelse af handlen (closing) er foretaget. Købsprisen oplyses ikke efter aftale parterne imellem, men den vil bidrage med et mindre, positivt étcifret mio. beløb i H+H's 2004-regnskab.

Overdragelsen af H+H Fiboment omfatter ikke adgang til at anvende H+H navnet ud over en kort overgangsperiode.

H+H International udsendte fondsbørsmeddelelse nr. 86 den 29. januar 2004 hvoraf det fremgik, at et indikativt bud på H+H Fiboment var modtaget, men betinget af købers due diligence samt at tilfredsstillende overdragelsesaftale kunne opnås. Det blev oplyst, at betingelserne forventedes afklaret ultimo marts 2004. Omkring købsprisen blev det oplyst, at
den ikke ventedes at ville påvirke egenkapitalen.

H+H Fiboment A/S er Danmarks største aktør inden for produktion og montering af vægelementer og facadeelementer samt dækelementer i letklinkerbeton. Selskabet har hovedsæde i Vejle og produktionsfaciliteter i Fiskbæk, Linå, Brørup, Ølsted og Søndersø i Danmark samt via datterselskabet H+H Expan GmbH i Eilsleben i Tyskland. H+H Fiboment
A/S er stiftet ved en fusion i 2000 mellem H+H Expan A/S og Fiboment A/S.

For H+H Internationals vedkommende er den strategiske beslutning om salg af sin ejerandel i H+H Fiboment relateret til fokuseringen på H+H’s hovedforretningsområde, produktion og salg af porebeton, hvor H+H er den næststørste producent i Europa med fabrikker i England, Tyskland og Finland samt endvidere salgsselskaber i Danmark, Sverige og Norge.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:51 Novo: Eli Lillys diabetes- og fedmemidler er ikke længere på FDA's mangelliste
15:42 USA/åbning: Den positive stemning er tilbage
15:39 Biden-administrationen øger klimamålet før Trump indtager embedet
15:13 Prisen på containerfragt til søs løftes af store plusser på ruter til USA
14:45 Tørlastindekset Baltic Dry dykker 5,1 pct. til det laveste niveau siden juli 2023
14:18 Sydbanks dyk på 1,5 mia. kr. i markedsværdien kan være en overreaktion spår Nordnet
14:13 USA/tendes: Genvinder fatningen efter Powells mavepuster
13:30 Europa/aktier: Hovedindeks hakket ned af amerikanske høge
13:18 Britisk centralbank fastholder renten - handlerne vædder nu om rentenedsættelser i 2025
12:55 Accenture opjusterer salgsprognosen efter stærkt kvartal
12:25 Obligationer/middag: Indledende USA-inspireret rentehop fastholdes
11:55 Aktier/middag: Surt marked ramt af rentemelding fra USA - Torm klarer sig bedst
11:50 Roblons resultat belastet af dyre opsigelser - salg af datterselskab på sporet
11:15 Sydbank nedjusterer - taber penge på Better Energy
11:07 Roblon venter lavere omsætning og indtjening i det nye regnskabsår
10:44 UBS ser stadig patentkløft som Lundbecks store udfordring: Der er sket klare fremskridt
09:55 Sveriges centralbank fører an med rentenedsættelser i højt tempo: Kan også gavne danskere
09:18 Obligationer/åbning: Renter tager hop efter rentemøde i USA med overraskelse
09:11 Aktier/åbning: Ørsted dykker i rød start efter amerikansk nedtur
08:30 Beskæftigelsen sætter igen rekord: Stiger med 4800 personer