Jeudan/CEO: Nyligt rentefald kan puste liv i transaktionsmarkedet

Udgivet den 22-12-2023  |  kl. 10:07  |  
Arkiv: Foto

Der har været langt imellem transaktionerne på markedet for erhvervsejendomme i Danmark i 2023, men det nylige rentefald kan måske være med til at puste liv i markedet igen i det nye år.

Det vurderer Per W. Hallgren, som er administrerende direktør for ejendom- og serviceselskabet Jeudan, i et interview med MarketWire.

- Transaktionsmarkedet for den type ejendomme, vi interesserer os for, har været noget lavere i 2023 end i 2022, og endnu lavere end 2021. Det er der mange forklaringer på, men det er formentligt primært den voldsomme vækst i renten, der er årsagen, siger Per W. Hallgren.

RENTEFALD SENESTE MÅNEDER

Efter en lang række renteforhøjelser hos centralbankerne i Europa og USA de sidste halvandet år, ser det nu ud til, at inflationen er løjet af. Det har styrket forventningerne om, at centralbankrenterne har toppet, hvilket de sidste uger og måneder har presset markedsrenterne noget ned igen.

- Det rentefald, der sker nu, kan måske få transaktionsmarkedet lidt i bevægelse igen i 2024. Jeg tror ikke, der sker noget her på kort sigt, bare fordi renten falder lidt, men det kan være, at markedet finder nogle nye balancer i 2024, der får transaktionsmarkedet til at komme lidt tilbage - dog ikke tilbage til de store højder, der var i 2021, forudser Per W. Hallgren.

Usikkerhed om renten giver også usikkerhed om, hvilket pris - og afkast - erhvervsejendomme skal handles til.

Et andet forhold udover renten, der har påvirket markedet, er usikkerhed om regulering. Det gælder både i forhold til den fremtidige beskatning af erhvervsejendomme, men også om finansieringsmulighederne, hvis et forslag fra Det Systemiske Risikoråd om øgede kapitalbuffere til finansiering af erhvervsejendomme bliver indført.

- Usikkerhed er jo gift for transaktionsomfanget, så usikkerheden i forhold til regulering har jo ikke gjort det bedre. Men det er formentlig indtil videre primært den voldsomme vækst i renten, der er årsagen til, at det har bremset op, siger Per W. Hallgreen.

FÅ EJENDOMME TIL SALG

Af samme årsag her Jeudan ikke købt nye ejendomme i 2023.

- Det er sådan set ikke fordi, vi ikke har villet købe, men der har bare ikke været noget til salg, som har mødt vores krav og ønsker. Og det kan jo være, at 2024 så viser sig at blive positivt anderledes, tilføjer direktøren.

For Jeudan er opkøb da også en central del af vækststrategien. I det seneste regnskab blev selskabets opkøbskapacitet opgjort til ca. 5 mia. kr.

Derfor vil det også være meget kærkomment for selskabet, hvis der kommer gang i nogle flere transaktioner i markedet. Den nuværende stilstand tager Per Hallgren dog med ophøjet ro.

- Det er ikke noget, jeg bliver stresset af. Slet ikke. Og det er heller ikke noget, jeg bliver overmodig af. Vi tager det stille og roligt. Det vigtige er, at vi ikke kommer til at gøre noget, vi så efterfølgende fortryder.

- Vi har det lange lys på hele tiden og køber ejendomme op for at beholde dem og drive dem effektivt. Så om det lige bliver det ene eller det andet år er ikke så afgørende, siger han.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:22 Boeing løftes af udsigt til mulig løsning på strejke
10:51 Saxo Bank vækker interesse hos blandt andet Altor og Centerbridge
10:29 DNB's købesum for Carnegie betegnes ved første øjekast som rimelig af ABG
10:15 GN får sænket kursmålet af Nordea: Enterprise stadig en hæmsko - men aktien er billig
09:47 IEA: Olieefterspørgslen vil fortsætte ned på grund af kinesisk økonomi
09:10 Aktier/åbning: Mærsk og Coloplast topper og trækker C25 op
08:51 Obligationer/åbning: Lille renteløft fra start efter desinflationært signal fra Tyskland
08:31 Coloplast får indledt analysedækning hos Deutsche Bank med anbefalingen "køb"
08:28 Aktier/tendens: Mindre aktiekomet får roser af SEB før mudret start
08:02 DNB Bank køber Carnegie for 12 mia. svenske kr.
07:53 Boeing kan være på vej mod delvist frasalg for at stoppe krise
07:40 GN får skåret 10 kr. af kursmålet hos Nordea
07:23 Obligationer/tendens: Renterne er i dødvande fra ugens start
07:19 Dansk plastvirksomhed får købsanbefaling hos svensk finanshus
07:05 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op efter kraftigt fald sidste uge
06:59 Ørsted med i New Yorks femte udbudsrunde for havvind med projekt på 1485 MW
06:32 Asien: Let positiv stemning trods øget usikkerhed om amerikansk valg
06:32 Valuta: Dollarstyrke fastholdes af Trump-favorable meningsmålinger
06:32 USA/T-bond: Med små bevægelser fredag endte ugen med stilstand
06:32 USA/lukning: S&P 500 og Dow Jones i rekord efter årets længste stigningsrække