Jyske Bank opjusterer Vestas til Køb

Udgivet den 23-01-2008  |  kl. 09:14  |  

Jyske Bank hæver Vestas fra Sælg til Køb med et kursmål på 480 kr. pr. aktie mod tidligere 475 kr. pr. aktie, fremgår det af en kommentar.

- Med en kraftigt stigende risikopræmie i aktiemarkedet er aktien fortsat fundamentalt dyr, idet vi beregner en fair værdi på 285 kr. pr. aktie. Vi lægger dog frem for alt vægt på den relative prisfastsættelse, som i vores øjne er blevet attraktiv efter kursfald på over 20 pct. i 2008. Aktien handler til en P/E på knap 25X og 21X baseret på vores 2008- og 2009-estimater (24X og 19X på konsensusestimaterne), hvilket ikke er meget, når den høje indtjeningsvækst tages i betragtning. Efter vores vurdering er Vestas i en unik situation med meget gunstige markedsforhold, som ikke lader sig påvirke i negativ retning af økonomisk afmatning. Dette kan gøre Vestas-aktien til et rigtig godt valg, selv hvis økonomien dykker mere end forventet. Uddybende analyse følger, skriver Jyske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk