Jyske Bank: Roche's entre ikke godt nyt for Novo
Medicinalkoncernen Roche gik tirsdag ind i kampen om det fremtidige marked for injektionsbehandling af diabetes ved at købe Ipsens GLP-1 projekt, der hedder BIM 51077. Stoffet er i fase 1.
Den øgede konkurrence på dette område er ikke godt nyt for Novo Nordisk, vurderer Jyske Bank i en kommentar.
- Vi venter, at GLP-1 produkterne om få år vil tage konkurrencen op med insulin. Derfor er det ikke godt nyt for Novo Nordisk, at endnu en aktør har meldt sin ankomst, da det vil øge den fremtidige konkurrence, skriver banken.
Eli Lilly er længst fremme i udviklingen med Exenatide, der er i fase 3. Novo Nordisk har selv et projekt i fase 2.
Jyske fastholder Akkumuler-anbefalingen på Novo.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›