LD tror på selskab i betalingsstandsning
ScanMining, der reelt er en virksomhed i betalingsstandsning, nyder stadig tillid i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
LD er den næststørste aktionær i det mindre børsnoterede mineselskab ScanMining, der på kort tid har tabt 40 pct. af sin værdi. ScanMines afholder på mandag ekstraordinær generalforsamling og ansøger de den svenske tingret om rekonstruktion af både ScanMining og datterselskabet Blaikengruvan AB.
- Selvom ScanMines' situation i øjeblikket kan sammenlignes med en betalingsstandsning, er der intet, der har ændret sig, når man ser på motivationen for vores investering, der primært knyttede sig til selskabets betydelige guld-, sølv- og zinkforekomster. Det siger Henrik Ekman, aktiechef i LD til NetPosten.dk.
LD vil heller ikke i fremtiden afholde sig fra investeringer i mindre virksomheder med en højere risikoprofil end mange af de større virksomheder, fonden har investeret i, understreger Henrik Ekman.
- ScanMines er et i vores sammenhæng lille selskab, og den type investeringer er ofte behæftet med en vis usikkerhed. Men vi vurderede, at der var nogle rigtig gode muligheder for at skabe værdi i virksomheden, siger han.
Henrik Ekman afviser over for NetPosten at sætte præcise tal på, hvad LD har tabt på kurstabet i virksomheden.
En række tekniske problemer har forhindret virksomheden i at udnytte den fulde produktionskapacitet. Samtidig har de metalforekomster, minen udnytter, været mindre givtige end ventet.
Af Jens Frederik Faurby - faurby@netposten.dk
Læs også: "LD taber millioner på mine-kollaps"
http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1002066