Lundbecks Alzheimer-middel underkendt i Skotland

Udgivet den 13-01-2004  |  kl. 10:42  |  

Den skotske lægemiddelstyrelse Scottish Medicines Consortium (SMC) vurderer, at Lundbecks Alzheimer-middel Ebixa er for ringe og anbefaler derfor, at stoffet ikke bruges i Skotland.

Meldingen kommer, efter at Lundbeck har indsendt nye data på Ebixa til behandling af moderat til svær Alzheimer-sygdom.

- Effektens omfang er lille og den kliniske betydning uklar. Der kan ikke identificeres nogen undergruppe af befolkningen, der reagerer på denne behandling, skriver SMC i sin endelige begrundelse.

Dermed stadfæster styrelsen sin tidligere beslutning fra august 2003.

- SMC har konkluderet, at Lundbeck ikke har kunnet demonstrere produktets effektivitet eller identificere en undergruppe, der kan drage fordel af at benytte det, påpeger SMC.

Udgivet af: NPinvestordk