Mandagens aktier: Vestas drattede til bunds og trak C25 i minus

Udgivet den 12-08-2024  |  kl. 17:10  |  
Maersk

En nedjustering fra Vestas mandag eftermiddag tvang vindmølleaktien til bunds i C25-indekset, hvor den fortrængte Novo Nordisk, der dagen igennem syntes ramt af gevinsthjemtagning.

Fald i to indekstunge aktier bidrog til at trække det samlede indeks ned i 1927,51 eller med 0,9 pct. i forhold til lukkeniveauet fredag, efter at små stigninger i løbet af formiddag ellers tydede på en positiv indledning på den nye handelsuge.

VESTAS STRAFFET FOR NEDJUSTERING

Vestas nedpræciserede indtjeningsforventningerne til 2024 efter udsigt til højere omkostninger på fremtidige kontrakter i serviceforretningen. Vindmølleproducenten venter nu en omsætning i år på 16,5-17,5 mia. euro mod tidligere ventet 16-18 mia. euro, mens indtjeningsevnen regnet som EBIT-marginen før særlige poster, nu ses på 4-5 pct. mod tidligere ventet 4-6 pct.

De foreløbige tal for andet kvartal viser en omsætning på 3,3 mia. euro og en negativ EBIT-margin før særlige poster på 5,6 pct. Her lød analytikernes forventning på henholdsvis 3,8 mia. euro og positive 2,7 pct.

Det fremgår, at nedjusteringen skyldes engangsudgifter i andet kvartal, og justeres der for dem, går det faktisk fremad for Vestas, konstaterer senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk.

- Men vi får nogle gange de her engangseffekter for Vestas, som irriterer markedet, når de nu kommer igen, siger han.

Aktien reagerede med et fald på 7,8 pct. til 152,25 kr.

NOVO PÅ RETRÆTE

Dermed gik aktien under Novo Nordisk, som tabte 2,8 pct. til 892,90 kr. efter en stærk slutspurt oven på en begivenhedsrig sidste uge.

Onsdag fremlagde Novo regnskab for sit andet kvartal, der ikke faldt i investorernes smag, da salget af Wegovy og Ozempic ikke kunne leve op til markedets forventninger.

Men både torsdag og fredag var aktien til gengæld begunstiget med pæne stigninger, efter at den amerikanske rival Eli Lilly fremlagde et overbevisende regnskab, der fik den amerikanske medicinalkoncern forfremmet til foretrukken medicinalaktie hos børshuset Morgan Stanley.

MÆRSK OG TORM I TOP

Efter en mere tilbagetrukket position fra dagens begyndelse blev det Mærks-aktierne og Torm, som sluttede i toppen med et plus på 2,0 pct. til 10.770 kr. til Mærsks B-aktie og et plus på 1,6 pct. til 255 kr. for Torm.

De var ikke selskabsspecifikt nyt fremme om rederiaktierne, med Bloomberg News noterede, at en havearbejderstrejke på den amerikanske østkyst er tæt på. Og skulle det komme der til, kan der blive tale yderligere forstyrrelser af den globale skibstrafik, som sædvanligvis har en positiv effekt på raterne, bemærker Martin Munk.

Med i indekstoppen var også Pandora, som er regnskabsaktuel tirsdag, hvor en opjustering måske ligger i kortene efter et ventet rekordresultat. Smykkeaktien steg 1,6 pct. til 1041 kr.

NYE KURSMÅL TIL GN OG COLOPLAST

Coloplast fik løftet kursmålet til 905 kr. fra 865 kr. hos investeringsbanken Carnegie, der gentager sin anbefaling "hold". Medicoaktien steg 0,3 pct. til 884,40 kr.

GN fik sat kursmålet ned til 215 kr. fra 250 kr. hos Nordea, viser data fra Bloomberg News.

Anbefalingen er fortsat "køb". Aktien faldt 1,0 pct. til 172 kr.

Alm. Brand har indgået et partnerskab med bilimportøren K.W. Bruun. Som led i aftalen vil forhandlere af importørens bilmærker fremover kunne tilbyde Alm. Brands forsikringer til kunderne.

Forsikringsaktien gik frem med 0,3 pct. til 12,68 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport