Milliardinvestor kan være på trapperne for WS Audiology

Udgivet den 27-12-2023  |  kl. 09:16  |  

Høreapparatkoncernen WS Audiology er udfordret af en rentebærende nettogæld på 27 mia. kr., efter at selskabet fusionerede med Sivantos. Ifølge aktieanalytiker kan det være tid til, at en tredje investor slår til med ny kapital i niveauet 8-12 mia. kr.

Det skriver Børsen.

Ejerkredsen bag WSA består af familierne Tøpholm og Westermann, der ejer tilsammen 51 pct. og kapitalfonden EQT, der ejer de resterende 49 pct. De høje renter gnaver i en forretning, der ellers er i positiv udvikling.

Omsætningen for det seneste årsregnskab var 18,4 mia. kr, og driftsresultatet før renter og skat er gået fra 740 mio. kr. til 1,3 mia. kr. på et år. Årsresultatet ender dog på -37 mio. kr., når renterne er betalt.

- Der har været spekulationer om en mulig ny investor på grund af den store gearing i selskabet. Der er meget gæld på bøgerne, og det er dyrt, efter at renterne er steget, siger Rune Majlund Dahl, der er senioraktieanalytiker hos DNB, til Børsen.

Flere analytikere anser det for forholdsvist sikkert, at WSA bliver børsnoteret inden for en overskuelig fremtid, da EQT's ejerskab som kapitalfond er tidsbegrænset. Ifølge Rune Majlund Dahl vil det være et oplagt tidspunkt for selskabet at blive børsnoteret, når kapitalfondens ejerskab udløber.

En anden aktieanalytiker, der ikke ønsker at stå frem med sin identitet i Børsen, anser det for meget sikkert, at WSA vil blive børsnoteret i løbet af to til fire år. I mellemtiden kan en tredje investor komme ind med kapital i niveauet 8-12 mia. kr., der vil stille som krav, at selskabet børsnoteres og at vedkommende bliver en del af ejerkredsen.

- Det kommer til at gøre ondt på ejerfamiliernes 51 pct. ejerandel. De bliver udvandet til måske 30 pct. Og det vil desuden gøre ondt på EQT'S afkast, siger han til Børsen.

Originalartikel: Børsen, 27. december, side 8

.\\˙ MarketWire

Sebastian Grünfeld

Seneste nyheder

12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.
10:15 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:01 Carlsberg har fået afvist bud på 27 mia. kr. på britisk læskedrikproducent
09:56 Analytiker: Tyske og franske aktivitetstal peger på afkøling
09:41 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:36 Tyske aktivitetsindeks skuffer med fald i juni
09:28 Analytikere stemmer i med topchef: Zealands nye fedmedata viser "klar vinder"
09:19 Aktier/åbning: Zealand tager tigerspring på data - Carlsberg i bund på floppet tilbud
09:17 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:10 Spotpriserne på containerfragt fortsætter frem for 11. uge i træk
08:45 Obligationer/åbning: Renten falder forud for aktivitetsmålinger
08:33 Zealand får løftet kursmål hos Kempen efter fedmedata
08:25 Råvarer: Olieprisen stiger for anden uge i træk på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:55 Aktier/tendens: Zealand Pharma i centrum efter vægttabsnyt i afventende marked
07:30 Nordnet forudser stigning til Zealand efter nye fedmedata