NeuroSearch modtager international IR-pris

Udgivet den 22-06-2006  |  kl. 08:25  |  

Ved IR Nordic awards 2006, som blev arrangeret og afholdt af IR magazine i sidste uge i Stockholm, vandt NeuroSearch prisen for: Best Investor Relations (IR) from a Danish company (small cap).

NeuroSearch vandt prisen efter at have været nomineret i den danske small cap kategori, der tæller alle selskaber, der er noteret på Københavns Fondsbørs og ikke er inkluderet i OMX20 indekset (de 20 største selskaber målt på markedsværdi).

- Denne pris betyder meget for os, da en effektiv og kontinuerlig kommunikation med vores aktionærer og investorer, både institutionelle og private, såvel som med finansielle analytikere prioriteres meget højt i vores organisation. Vi er derfor glade for dette bevis på, at vores investorpleje værdsættes, og vi vil forsat arbejde hårdt for at bevare en udmærkelse inden for området, siger Flemming Pedersen, adm. direktør i NeuroSearch.

Nomineringen og prisen er baseret på en bred analyse, der er gennemført blandt institutionelle investorer og analytikere, som har evalueret og vurderet investorplejen i alle børsnoterede virksomheder i Norden. IR magazine awards er globalt anerkendt som det fornemmeste og mest nøjagtige mål for en fremragende præstation inden for investorpleje / IR.

Følgende er et uddrag af en IR magazine pressemeddelelse dateret 16. juni 2006: - Dette er det sjette år med uddelingen af Nordic awards. Vinderne er fundet ud fra en detaljeret analyse foretaget blandt 180 europæiske porteføljeforvaltere og finansielle analytikere, der dækker selskaber i Norden. Disse personer blev interviewet og bedt om at stemme på det bedste selskab inden for forskellige kategorier. Interviewene blev foretaget af Mary Maude Research i London. Rapporten samler udvalgte udtalelser fra investorer om deres valg. Derudover gav svarerne også deres mening om tre varme IR emner i Norden: omfang af bestyrelsesposter, kvaliteten af de enkelte landes IR og udviklingen på de nordiske børsmarkeder.

Adrienne Baker, chefredaktør for IR magazine, udtaler følgende om udviklingen af investorpleje i Norden: - Vores uafhængige undersøgelse af porteføljeforvaltere og analytikere understreger i år det høje kvalitetsniveau inden for investor relations i de nordiske lande. Disse priser udgør et referencepunkt for fortræffelig IR praksis. De nordiske selskaber, som er blevet nomineret, viser klart, at de fuldt ud kan konkurrere med deres nordamerikanske og europæiske ligestillede.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt
09:03 Obligationer/åbning: Renten stiger marginalt frem mod rentemøde
08:48 ECB's rentenedsættelse er så godt som sikker - Jyske Bank har fokus på centralbankchef
08:29 Taiwansk chipgigant brager forbi forventningerne
08:14 Aktier/tendens: Nordea med gode investornyheder i rampelyset - fokus rettet mod rentemøde
07:54 Nestlé nedjusterer efter turbulent periode med svag vækst
07:48 Analytiker om Nordea: Positivt med opjustering og timing af aktietilbagekøb
07:31 Råvarer: Oliepriserne stiger fra det laveste niveau i to uger
07:26 Novonesis får salgsanbefaling fra Citi - vækstmålene er for høje
06:55 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende renter før ECB-møde
06:46 Nordea skruer op for egenkapitalforrentningen i 2024
06:43 Asien: Blandet udvikling med fokus på kinesisk ejendomsmarked og amerikansk valg
06:26 Nordea får grønt lys af ECB til aktietilbagekøbsprogram på op til 250 mio. euro
06:24 Overraskende japansk eksportfald i september
06:23 Novo modsætter sig insulin-valg i amerikanske prisforhandlinger
06:22 Asien: Blandet udvikling med fokus på kinesisk ejendomsmarked og amerikansk valg
06:22 Valuta: Investorer sikrer sig op mod amerikansk præsidentvalg
06:22 USA/T-bond: Små rentefald inden vigtige nøgletal torsdag
06:22 USA/lukning: Bred fremgang onsdag med Nvidia i front - andre megacaps presset