Novo Nordisk laver aktiesplit til nytår
Til nytår bliver én Novo Nordisk-aktie til fem. Det fortæller medicinalgiganten i sit regnskab torsdag morgen.
- For at sikre omsætteligheden af Novo Nordisks B-aktier og ADRer (American Depositary Receipts) og bringe kursniveauet på linje med den eksisterende markedspraksis for især ADRâerne har bestyrelsen besluttet at gennemføre et aktiesplit i forholdet fem til én, skriver Novo Nordisk i sit regnskab.
Dermed vil stykstørrelsen blive sænket til 20 øre fra tidligere 1 kr. Ændringen vil træde i kraft 2. januar 2014.
Novo Nordisks B-aktie kostede onsdag ved lukketid 987 kr., og holder den niveauet året ud vil en Novo-aktie altså i 2014 koste knap 200 kr.
/ritzau/FINANS
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk