Novozymes Q2: Godkendt indtjening trods stagneret toplinje
Novozymes kom ud af andet kvartal af 2014 med et overskud af primær drift (EBIT) på 787 mio. kr. og et nettoresultat på 591 mio. kr. mod henholdsvis 734 mio. kr. og 555 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2013. Dermed klarede selskabet sig nogenlunde som ventet af analytikerne.
Medianen af de 11 analytikeres estimater, som SME Direkt havde indsamlet før regnskabet for Ritzau Finans, var et EBIT-resultat på 792 mio. kr. og et overskud efter skat på 599 mio. kr.
Novozymes' omsætning steg i andet kvartal med 1 pct. til 3061 mio. kr. fra 3025 mio. kr. i andet kvartal året før, mens overskudsgraden (EBIT) steg til 25,7 pct. fra 24,3 pct.
Til sammenligning var der ifølge SME Direkt ventet en omsætning på 3195 mio. kr. og en driftsmarginal på 24,6 pct.
/ritzau/FINANS
Tags: Regnskab❯