Novozymes taber patentsag til Danisco - NY

Udgivet den 06-07-2012  |  kl. 08:24  |  

Novozymes har tabt en patentsag anlagt af Danisco ved det europæiske patentkontor EPO.

Novozymes europæiske patent 1.804.592 (EP592) er nu trukket tilbage i hele Europa, skriver Daniscos ejer Dupont i en pressemeddelelse. Patentet omhandler en fremstillingsmetode af dyrefoder.

Tilbagetrækningen følger en tidligere tilbagetrækning for et år siden, 7. juli 2011, ved EPO, men Novozymes ankede den afgørelse.

Novozymes led også i maj 2012 et nederlag ved Østre Landsret, efter at enzymgiganten havde forsøgt at forhindre Danisco i at bruge sine produkter på det danske marked. Det kostede Novozymes 1,5 mio. kr., og Danisco vil nu søge at få erstatning for det tab, selskabet har lidt.

- Dupont er meget tilfreds med tilbagetrækningen af Novozymes ugyldige patent. Resultatet giver vores kunder valgmuligheder og anerkender vores rettigheder på markedet som en sand innovator, udtaler vicedirektør Soonhee Jang fra Dupont i pressemeddelelsen.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder