Nvidia splitter aktien i ti efter massiv optur - skal lokke flere investorer ind

Udgivet den 07-06-2024  |  kl. 13:33  |  

Chipkæmpen Nvidia er en af verdens mest omtalte aktier lige nu, og har man aktier i selskabet, får man snart mange flere.

Det skyldes, at chipkoncernen planlægger et aktiesplit, hvor hver enkelt aktie deles i ti.

Det skriver Wall Street Journal.

Når et selskab splitter aktien, medfører det, at alle aktionærer får flere aktier, dog uden at den samlede værdi af aktierne ændres. Derfor taber investorerne ikke penge på splittet, men kan omvendt få en kortsigtet gevinst, hvis nye investorer benytter lejligheden til at købe sig ind i aktien, fordi den - alene målt i kolde kontanter for den enkelte aktie - bliver billigere.

Ifølge Wall Street Journal er målet med splittet også netop at gøre "ejerskab af aktier mere tilgængeligt for både medarbejdere og investorer".

Splittet sker efter lukningen af den amerikanske marked fredag, og handlen med de nye splittede aktier vil finde sted fra mandag.

En aktie i Nvidia faldt torsdag til 1210,36 dollar efter et minus på 1,2 pct. Det er tæt på rekordniveau og har også været med til at drive det samlede Nasdaq-indeks i rekord flere gange i årets løb.

Aktien er steget 144 pct. siden årets start.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder