Obligationer/middag: Let stigende rente før amerikansk erhvervstillid

Udgivet den 23-05-2024  |  kl. 12:01  |  

En overraskende stor stigning i erhvervstilliden i eurozonen bidrog torsdag formiddag til stigende renter på det danske obligationsmarked, men ved middagstid er renterne vendt tilbage til nær udgangspunktet for dagen.

Ved 12-tiden ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 1 basispoint højere i 2,55 pct., efter at den ved 11-tiden havde toppet dagen i 2,59 pct.

Erhvervstilliden i eurozonen, målt på det såkaldte PMI-indeks, steg i maj til 52,3 fra 51,7 i april, hvilket var over økonomernes skønnede niveau på 52,0 ifølge Bloomberg News.

Der er også kommet lønstatistik for euroområdet, som viste en lønvækst i første kvartal på 4,69 pct. mod 4,49 pct. i fjerde kvartal.

- Det er noget stærkere lønvækst, end vi havde regnet med. Man kan sige at det er helt naturligt, at lønvæksten er høj nu oven på den lange periode med høj inflation, men det her er uden tvivl stærkere, end ECB havde håbet på, skriver chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank.

- Det peger op for inflationen på den lidt længere bane. Høj lønvækst er en nøglebekymring for Den Europæiske Centralbank, ECB, i forhold til at få inflationen ned, og holde den nede på 2 procent, vurderer han.

I eftermiddag rettes fokus mod USA og offentliggørelsen af PMI-erhvervstillidstal for maj.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.