Onsdagens danske avisuddrag med Lego, Coop og Bitcoin
BØRSEN
OPSVINGET TRUET AF MANGEL PÅ ARBEJDERE I INDUSTRIEN
12 pct. af topchefer i industrien mener, at det er svært at finde arbejdskraft, og det kan ramme det kommende opsving, vurderer Dansk Metal. (Forside, side 14-15)
INVESTORER UTILFREDSE MED GENMABS BONUSPAKKER
ATP og Akademikernes Pension vil ikke lægge stemmer til Genmabs foreslåede ændring af bonuspakker for topledelsen (side 4)
KLARNA VIL EROBRE DANSK BETALINGSMARKED
Svenske Klarna, der er en af verdens førende udbydere af betalingsløsninger til netbutikker, udfordrer nu konkurrenterne på det danske marked (side 6-7)
FLASKEHALSE I LOGISTIKKÆDER KAN FORTSÆTTE IND I EFTERÅRET
Problemerne med mangel på skibe, containere og ugelange forsinkelser fortsætter i en rum tid endnu, vurderer flere aktører i shippingindustrien. (side 11)
TVIVL OM J&J-VACCINE KAN GIVE NY FORSINKELSE
Danmark er blevet overhalet af flere andre lande i EU, når det kommer til udrulning af vacciner. Nu kan frygt for mulige bivirkninger ved Johnson & Johnson-vaccinen give endnu en forsinkelse. (side 16)
DANMARK RIGERE END FØR KRISEN
Trods et dyk i produktion har erhvervslivet fået så meget bedre priser, at velstanden ved nytår var højere end før krisen, viser nye tal. (side 18)
SPILKONCERN GÅR PÅ BØRSEN FOR AT OPKØBE KONKURRENTER
Spilselskabet Trophy Games skal hente op mod 59,3 mio. kr. i børsnotering, men selskabet møder kritik: "Den dårligste ejer er de danske investorer". (side 20-21)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
LEGO ER OVERLEGEN PÅ OMDØMME
Lego har blandt 2.000 selskaber opnået den højeste bedømmelse i den årlige undersøgelse fra Reptrak (side 2).
HOVEDAKTIONÆR I NEMLIG.COM REAGERER PÅ KRITIK
Den danske Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen, der er hovedaktionær hos nemlig.com, svarer på den hårde kritik, der er kommet af arbejdsforholdene (side 4).
NYE TILTAG SKAL MINDSKE RISIKO FOR FEJL I PENSIONEN
Fremover bliver det ifølge pensionssektoren være nemmere at følge med i, om værdien af pensionskundernes opsparing bliver opgjort korrekt (forside, side 6-7).
COOP HAR DELT UD AD CORONAOVERSKUD
Ekstrafortjenesten under pandemien har fået dagligvarekoncernen Coop til at dele ud af overskuddet og hjælpe lokale handelsbutikker. I gennemsnit har hvert Kvickly-varehus givet 100.000 kr. (side 8-9).
ATP: NEJ TIL GENMAB-CHEFS LØNPAKKE
ATP udtrykker endnu engang kritik af lønningerne hos Genmab, hvor blandt andet den administrerende direktør, som allerede er milliardær grundet warrants, kan få en endnu højere løn (side 11).
PENSIONSPENGE FRA DANMARK STØTTER INDIREKTE MILITÆRET I MYANMAR
Danske pensionsselskabers investeringer er blevet koblet sammen med militærstyret i Myanmar. Flere organisationer presser nu danske pensionsselskaber med Myanmar-relationer (forside, side 12-13)
BERLINGSKE BUSINESS
NYT FORSLAG OM FORMUESKAT VIL KOSTE DE RIGESTE 70 MIA. KR.
Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsens formue er den største i Danmark, men den står til at blive 15 mia kr. mindre over seks år ifølge beregninger fra tænketanken CEPOS, hvis forslaget om genindførelse af formueskatten realiseres. (Forside, side 4-5)
BITCOIN RAMMER 63.000 DOLLAR I VILD OPTUR
Kryptovalutaen Bitcoin fortsætter sin himmelflugt og har nu ramt en kurs på 63.000 dollar. Det sker, lige før en stor handelsplatform for kryptovaluta Coinbase går på børsen (side 2).
TOPCHEFERS BEGEJSTRING FOR HJEMMEARBEJDE ER AFTAGET
Flere topchefer er under anden nedlukning af samfundet blevet mere skeptiske over for hjemmearbejdets indvirkning på produktiviteten, viser en rundspørge i Berlingskes Toplederpanel. Alligevel ser de stadig mere hjemmearbejde som en del af fremtiden. (side 9)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯