Pandora/CEO: Strategiplanen kommer til koste på driftsmarginen i år

Udgivet den 16-01-2018  |  kl. 11:55  |  

Pandoras strategiplan frem mod 2022 kommer til at koste på driftsmarginen.

Og det lægger smykkeselskabets topchef, Anders Colding Friis, ikke skjul på i forbindelse med præsentationen af fremtidens Pandora på selskabets kapitalmarkedsdag i København tirsdag.

EBITDA-marginen endte på 37,5 pct. i 2017 - og allerede i år vil den falde til omkring 35 pct.

- Det skyldes flere ting. To nye koncepter om året vil sænke marginen med omkring 1 pct.point, og marginen vil ligeledes blive påvirket med 1 pct.point i forbindelse med transformeringen af butikker til konceptbutikker, siger Anders Colding Friis.

Femårsplanen skal transformere Pandora på flere områder. Blandt andet vil smykkeselskabet gå efter at få endnu flere egne butikker om fem år end i dag.

- I 2022 venter vi, at to tredjedele af vores butikker er drevet af Pandora mod omkring 35 pct i 2017. Ser vi på salget online, lå det i 2017 på 6 pct. af omsætningen - den skal stige til 10-15 pct. i 2022, fastslår Anders Colding Friis.

Og i takt med at flere og flere butikker bliver egne konceptbutikker, skal salget også skubbes over på nettet.

- Vi vil have og tror på, at omsætningen på nettet vil komme op på mellem 10 og 15 pct. Vi har det godt med det niveau - det kan gå hurtigere - men vi kommer fra et lavt niveau, siger topchefen.

Anders Colding Friis påpeger, at fortjenesten for Pandora er den samme, uanset om kunderne køber på nettet eller i Pandoras egne butikker.

- Vi skal sikre os, at både den fysiske og netbutikken arbejder sammen for at give vores kunder den bedste oplevelse, siger han.

Salget fra konceptbutikker skal stå for 80 pct. af omsætningen om fem år mod 60 pct. sidste år, og kun 10 pct. af salget skal komme fra shops-in-shops mod 34 pct. sidste år.

Pandora har i dag samlet 2450 egne butikker og franchise-butikker - det tal skal op på 3500 i 2022.

- Vi venter at åbne 200 konceptbutikker butikker årligt, og vi vil overtage mellem 75 og 150 franchisebutikker om året, siger Anders Colding Friis.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning