Så mange er på boligjagt for første gang

Udgivet den 20-05-2019  |  kl. 06:00  |  
Uffe Drejer, adm. direktør home

Uffe Drejer, adm. direktør i home.

Måske er det din første, måske er det din anden, måske ved du, at det er din sidste ejerbolig, du bor i.

Det er sådan set også underordnet. For når tiden er kommet, og du ønsker at sælge dit hjem, håber du, at der er en - og gerne flere købere - derude, der vil sætte navn på din dør og postkasse.

Men hvor mange søger egentlig bolig i Danmark lige nu? I home har vi spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres planer for boligkøb det kommende halve år.

På landsplan er det 15 procent, der vil købe bolig. Det er flere end for et år siden, viser vores køberbarometer sammen med YouGov. Her var tallet 12 procent.

Seks procent har planer om køb af hus/rækkehus, fem procent lejlighed, tre procent fritidsbolig og to procent anden type bolig. Tallet summerer til 16 procent, fordi mellem en-to procent svarer, at de har planer om at købe flere forskellige boliger.

Det viser den repræsentative måling blandt 2.000 danskere.

Flest unge har købsplaner

Analysen viser også, at der er fremgang i interessen blandt købere i næsten alle aldersgrupper. Det er de unge under 30, der har flest boligkøbsplaner. Hele 30 procent i aldersgruppen svarer, at de vil købe bolig i løbet af et halvt år - det er omtrent det samme som sidste år.

I trediverne finder vi næst flest med købsplaner. 21 procent mod 17 procent for et år siden, og i fyrrene ses den største fremgang, hvor fem procentpoint flere har boligplaner end for et år siden, nemlig 13 procent i gruppen.

I halvtredserne er der status quo, idet hver tiende svarer, at de har købsplaner i år. Og det ser ud til, at det tynder ud i købsplanerne, jo ældre vi bliver. Kun fem procent af de adspurgte over 60 år er eller skal på boligjagt. For et år siden lød andelen på tre procent.

Mange nye på boligmarkedet

Som noget nyt har vi sammen med YouGov også spurgt, hvor mange der skal købe for første gang. Og det viser sig, at næsten halvdelen, nemlig 43 procent af danskerne på boligjagt aldrig tidligere har ejet mursten.

Der er en klar sammenhæng mellem alder og interessen for boligkøb - i særdeleshed for førstegangskøb. Jo yngre, jo flere skal købe bolig for første gang. Det er ren logik, men det er første gang, vi kan sætte tal på det. Tre ud af fire under 30 år er på boligjagt for første gang, og det er næsten halvdelen af de 30-39-årige også.

Det er positivt, at særligt de unge har stor lyst til at eje bolig, selv om drømmen ikke nødvendigvis bliver opfyldt lige med det samme for alle købere.

Som førstegangskøber er det tit en smule sværere. De har ingen opsparing med sig fra en anden bolig, og mange steder i landet er priserne steget så meget, at de skal spare en mindre formue op til udbetalingen. Og bankerne kigger køberne grundigt i øjnene nu om dage.

Nogle købere må derfor spare op i længere tid, søge bolig andre steder eller helt droppe deres planer. Den lave rente, gode jobmuligheder og flere penge mellem hænderne er omvendt klare plusser lige nu.

Simon Tetens på 27 år er en af de unge førstegangskøbere, der har været så heldig at få nøglerne i år. I fem år har han sparet op, fortalte han forleden til Berlingske, men nu er en af lejlighederne på Amager endelig hans.

Det er sådan set sundt nok. Både for Simon og boligmarkedet. At der handles, og at det sker med lige dele fornuft og følelser.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

09:23 Overraskende fald i inflationen i Storbritannien sender pundet i svingninger
09:20 Aktier/åbning: Østed og Vestas tager toppen i vægelsindet marked
09:14 Genmabs van de Winkel: Vi scanner markedet for opkøbsmuligheder for at løfte salget
08:49 Vestas henter logistikmand som ny finansdirektør
08:44 Obligationer/åbning: Renten danser på stedet frem mod amerikanske inflationstal
08:29 Tysk Vestas-rivals ordrer steg 13 pct. i 2024
08:09 ABG ser enorme fordele fra russiske sanktioner for Torm fordufte: Sænker anbefalingen
08:05 Råvarer: Oliepriserne stiger på usikkerhed om sanktioners indvirken
07:59 Britiske mineselskaber får ørefigen af RBC: Tid til at sælge
07:54 Aktier/tendens: Vandret start frem mod amerikanske inflationstal - analysenyt til flere
07:11 Norden får skæret en femtedel af kursmålet af ABG der fortsat siger "køb"
07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser
06:32 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata