Silkeborg mister Rajko Lekic og opjusterer
Silkeborg IF (SIF) har hertil morgen i en fondsbørsmeddelelse oplyst, at Rajko Lekic har indgået en 3-årig aftale med den spanske 2. divisionsklub Zerez med omgående tiltrædelse.
Rajko Lekic's kontrakt indeholder en klausul, der bevirker, at SIF er forpligtet til at ophæve hans kontrakt mod betaling af 3 mio. kr., og det er den del af aftalen, som Rajko Lekic nu ønsker at udnytte.
Investeringsselskabet af 21.12.2001 A/S er berettiget til 50 pct. af indtægten, og de medarbejdere der medvirkede i rekonstruktionsordningen i efteråret 2002 er berettiget til 25 pct. af klubbens andel. Nettoindtægten til SIF vil således udgøre 1.125.000 kr.
Denne indtægt, tillige med en i øvrigt god udvikling i virksomheden, medfører at forventningerne til årets resultat opjusteres til et overskud før skat på 2-3 mio. kr. mod tidligere oplyst et resultat på 0 kr.
SIF offentliggør halvårsmeddelelse d. 30. august.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›