Simcorp tjener mindre men kan glæde sig over stærk ordrebog

Udgivet den 12-11-2018  |  kl. 06:45  |  
Arkiv: Foto

En voksende ordrebog var et af de få resultatmæssige lyspunkter i softwareselskabet Simcorps regnskab for tredje kvartal.

Ifølge regnskabet, der er offentliggjort fredag efter børslukning, endte omsætningen i tredje kvartal på 80,7 mio. euro mod 81,0 mio. euro i samme kvartal sidste år.

For ordreindgangen nåede den i dette års tredje kvartal op på 14,5 mio. euro mod 15,6 mio. euro i den tilsvarende periode året forinden. Det gav samtidig en ordrebog på 30,3 mio. euro, som lå højere i forhold til samme tid sidste år, hvor ordrebogen udgjorde 14,2 mio. euro.

På indtjeningssiden kunne Simcorp for tredje kvartal fremvise et driftsresultat (EBIT) på 15,1 mio. euro, som var mindre end de 19,6 mio. euro, der strømmede ind på den post i samme kvartal sidste år.

Alt i alt gav det på bundlinjen et overskud efter skat på 11,8 mio. euro. Det var lavere end i samme periode året før, hvor Simcorp tjente 14,2 mio. euro efter skat.

- Mens tredje kvartal var sløvt med hensyn til ordreindtag og licensomsætning, så er vi glade for at have underskrevet en aftale med en ny kunde i Nordamerika.

- Vi leverede på vores mål om tocifret vækst og en forbedret overskudsgrad for de første ni måneder, og med en stærk ordrebog og salgspipeline fortsætter udsigterne for fjerde kvartal med at være positive, udtaler Klaus Holse, administrerende direktør i Simcorp, i regnskabet.

Således fastholder Simcorp i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal forventningerne til 2018 om en omsætningsvækst på 10-15 pct. og en overskudsgrad (EBIT-margin) på 24,5-27,5 pct. Begge målt i lokal valuta.

Tabel for Simcorps regnskab for tredje kvartal af 2018:

Mio. euro Q3 2018 Q3 2017 9M 2018 9M 2017 FY 2017
Omsætning 80,7 81,0 253,5 229,2 343,4
EBIT 15,1 19,6 52,5 43,0 88,9
Resultat før skat 15,9 19,6 52,7 42,1 87,7
Nettoresultat 11,8 14,2 39,3 31,1 66,5

Simcorps forventninger til 2018:

Pct. Ved Q3 2018 Før Q3 2018
Omsætningsvækst (i lokal valuta) 10-15 pct. 10-15 pct.
Overskudsgrad (i lokal valuta) 24,5-27,5 pct. 24,5-27,5 pct.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  CEO❯  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,58%
 
01:16:01

 
5,55%
 
21/02/19

 
3,27%
 
21/02/19

 
2,55%
 
21/02/19

 
1,70%
 
21/02/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder