Smukke haver koster dyrt
At havesæsonen er ved at gå på held betyder ikke noget for den, der har et grønt hjerte, der banker for blomster, buske og bassiner i haven. Og de haveglade har rimelige chancer for at udleve drømmen om et nyt hus med den perfekte have. 69 af de 37.500 villaer der er udbudt til salg på Boligsiden.dk, har en have, der er anlagt af en havearkitekt, men der er langt flere haver, der er velholdte og inspirerende ud over det sædvanlige.
Boligerne med de designede haver hører dog til i den absolut dyre ende. I gennemsnit bliver de udbudt til priser, der ligger 66 procent højere end villaer i al almindelighed på landsplan. Men i Region Syddanmark stiger prisen med hele 96 procent, hvis haven er anlagt med hjælp fra en havearkitekt. For en villa på 140 kvadratmeter betyder det en merpris på 1,4 millioner kroner.
”Har der været en arkitekt på haven, er boligen ofte dyr. For typisk er det jo ikke kun haven, der har været en arkitekt inde over; Huset er måske også arkitekttegnet, og der kan være flere specialdesignede elemeter, fx snedkerkøkkener eller designervandhaner, der til sammen trækker prisen op”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
5 smukke haver til entusiasterne
Højgårdsvej 4, 4540 Fårevejle http://www.boligsiden.dk/salg/352086570/
Vand, skulpturer og bassiner spiller en stor rolle i denne japansk inspirerede have, der både har en karpedam og en swimmingpool. Dammen ligger helt ud til husets udestue, der har panoramavinduer ud mod haven, så du har de bedste muligheder for at nyde udsigten over dammen og haven. Udbudspris: 1.995.000 kr.
Ravnsbjerg 21, 6000 Kolding http://www.boligsiden.dk/salg/611162945/
Er du til en frodig have med havedam, buske, træer og adskillige terrasser og hyggekroge, finder du den her. Her kan du altid finde en krog, hvor der er sol og læ, og der er masser af muligheder for at slappe af i midten af alt det grønne. Udbudspris: 2.495.000 kr.
Enighedsvej 61, 2920 Charlottenlund http://www.boligsiden.dk/salg/839028687/
Haven, der hører til huset her, er anlagt og tegnet af en havearkitekt, der har sørger for, at der bl.a. er terrasser i flere niveauer, sol hele dagen og smuk, gammel beplantning. Havens skønhed og idyl matcher på alle måder det palæ, der følger med i prisen. Udbudspris: 16.000.000 kr.
Sejerøvænget 4, 6000 Kolding http://www.boligsiden.dk/salg/924898124/
Her får du ikke bare en smuk, arkitekttegnet villa men en tilsvarende smuk have, der er tegnet af en havearkitekt. Arkitekten har forbundet huset med haven ved at lade materialer gå igen indendørs og udendørs. Terrassen har integreret lounge, spejlbassin og bålsted. Udbudspris: 5.995.000 kr.
Heises Vej 14A, 8000 Aarhus C http://www.boligsiden.dk/salg/959003299/ – Billedet øverst
Huset her er arkitekttegnet både ude og inde. Havearkitekten har inddraget den klassiske græsplæne og erstattet den med et magisk univers af planter, sten, rindende vand og en stor træterrasse, der er forlænget ud i en sti, der fører dig rundt i haven. Her kan du fx indtage din eftermiddagste i lysthuset, eller du kan vælge en af de mange terrasser eller altaner, hvor der er den bedste kombination af sol, læ og udsigt ud over Mindeparken, der er din nabo. Udbudspris: 9.500.000 kr.
Tags: Bolig❯