Sonera og Telia købte 55 pct. af litauiske UAB Omnitel
København--13. juli--NetPosten--Sonera og Telia har tilsammen købt 55 pct. af UAB Omnitel, der er Litauens ledende mobiltelefonoperatør, skriver det finske nyhedsbureau STT. Aktierne vil blive sat i et holdingselskab, som er ligeligt ejet af Sonera og Telia.
Omnitel begyndte i 1995, og i slutningen af juni 1998 havde selskabet næsten 150.000 kunder.
I juni købte Telia og Sonera aktiemajoriteten i det nationale teleselskab Lietuvos Telekom, hvor bl.a. Tele Danmark også havde lagt billet ind.