Stigende overskud på betalingsbalancen

Udgivet den 14-05-2003  |  kl. 10:02  |  

Den danske betalingsbalance har det trods en nedgang i den internationale økonomi godt, og overskuddet er nu stigende.

Betalingsbalancen for marts viste et overskud på 1,8 mia. kr. på de løbende poster, og det er en stigning på 800 mio. kr. i forhold til marts sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Årsagen til forbedringen er forbedringer for varer og tjenester.

For de seneste 12 måneder, det vil sige perioden april 2002 til marts 2003, viste betalingsbalancen et overskud på 41,3 mia. kr. mod et overskud på 33,7 mia. kr. i den foregående 12 måneders periode.

Udgivet af: NPinvestordk