Stor vækst i verdens datacentre
I det kommende år vil verdens datacentre vokse med 19 procent, skriver ComON.
New York Times peger nemlig på prognosen i en rapport fra DatacenterDynamics, der også forudsiger at den største del af væksten vil ske i udviklingslande.
Trods den globale økonomiske krise ser det altså ud til at datacenter-væksten fortsætter uhæmmet. I forbindelse med sin rapport har DatacenterDynamics gennemført 5.400 interviews med ledere fra it-virksomheder rundt om i verden, der til sammen har ansvaret for mere end 100.000 datacentre.
Rapporten fortæller at energiforbruget er den afgørende parameter, når der skal bygges nye datacentre. Derfor leder virksomhederne efter nye lokationer hvor der er adgang til masser af billig energi - og gerne naturlig køling - og der udvikles samtidig nye energieffektive teknologier.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1177
- næste ›