Store boligdrømme: Her kan du bo med hele familien og alle vennerne
Antallet af husstande, der rummer mere end en enkelt familie, er steget betragteligt henover de seneste ti år. Ved begyndelsen af 2019 var der i alt 233.819 boliger med flere familier under samme tag, mens det i 2009 gjaldt 164.492 husstande. I perioden er der dermed sket en stigning på 42 procent, viser tallene, der stammer fra Danmarks Statistik.
Men hvorfor er kurven for udviklingen i flerfamilieboliger stigende? Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden peger på flere afgørende faktorer, der gør det attraktivt at bo sammen med andre.
"Bofællesskaber ses i mange konstellationer. Det kan være flere generationer, søskende, vennepar eller enlige med børn, der søger et fællesskab. Og fællesskab er nøgleordet, når vi prøver at indkredse, hvorfor flere rykker under samme tag. Ud over det sociale aspekt, som for mange er det primære, er der også praktiske fordele. Man er flere om vedligehold, børnepasning og de økonomiske forpligtelser," siger hun.
50 værelser og 30.000 kvadratmeter grund
Ser vi på de ejendomme med flest værelser, der er til salg netop nu, kan de uden problemer rumme mere end et par enkelte familier. Lidt syd for Hjørring er Rønnovsholmvej 12A til salg, og her får man som køber intet mindre end 50 værelser fordelt på 1.400 kvadratmeter - og dertil en grund på over 30.000 kvadratmeter. Så burde der være plads til en fodboldbane eller to.
Ejendommen har tidligere været anvendt som institution, så det kræver lidt at få stedet gjort hjemligt. Til gengæld koster det blot 3,7 millioner kroner, som naturligvis er en sjat, men overkommeligt med flere købere om projektet.
"Fælles for mange af de store ejendomme, som er udbudt til budgetvenlige priser, er, at de har været brugt til noget andet end klassisk beboelse. Derfor kræver de ret meget arbejde. Der er dog samtidig alle muligheder for selv at præge stedet og udleve nogle vilde boligdrømme, når man har så meget plads til rådighed," siger Birgit Daetz, og tilføjer:
"Mindre kan selvfølgelig også gøre det, og er man blot to par eller to generationer, kan en almindelig, rummelig villa godt opfylde de behov, man kan have. Ønsker man to separate boliger med eget køkken og bad under samme tag, er det dog en god idé at tage en fagmand med på råd, da det kan være svært at vurdere mulighederne for eksempelvis at føre vand rundt i en bygning."
5 ejendomme med minimum 30 værelser:
Rønnovsholmvej 12A, 9800 Hjørring
Kontantpris: 3.695.000 kr.
Areal: 1442 m²
Vær.: 50
M²-pris: 2.562 kr.
Se bolig
Kogtvedvænget 11A, 5700 Svendborg
Kontantpris: 49.475.000 kr.
Areal: 1828 m²
Vær.: 47
M²-pris: 27.065 kr.
Se bolig
Vemmeløsevej 28, Vemmeløse, 4261 Dalmose
Kontantpris: 2.800.000 kr.
Areal: 1261 m²
Vær.: 35
M²-pris: 2.220 kr.
Se bolig
Vestergade 37, 4850 Stubbekøbing
Kontantpris: 4.000.000 kr.
Areal: 71 m²
Vær.: 32
M²-pris: 56.338 kr.
Se bolig
Burskovvej 2, Gyldensteen, 5400 Bogense
Kontantpris: 40.000.000 kr.
Areal: 1600 m²
Vær.: 30
M²-pris: 23.810 kr.
Se bolig
Tags: Bolig❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›