Svitzer-chef ser fortsatte prisstigninger på grund af inflationen trods normalisering

Udgivet den 13-11-2024  |  kl. 10:29  |  
Arkiv: Foto

Selskaber i det meste af verden har sat priserne op på grund af den periode med historisk høj inflation, som det meste af verden har befundet sig i.

Og hos det danske slæbebådsrederi Svitzer er vilkårene ikke anderledes. Her er der også blevet skruet op for prisknappen.

- Hvis du kigger rundt i den globale økonomi, så er inflationen kommet markant ned. Det er ikke mange år siden, vi så inflation på omkring 10 pct. i mange lande. Men den er jo kommet ned og normaliseret i rigtig mange lande - også mange af de lande, vi er eksponeret til. Så det er noget, vi tager med i betragtning, siger topchef Kasper Friis Nilaus i et interview med MarketWire.

Svitzer har løbende sat priserne op. Og 1. januar lander der en på det europæiske marked, og den 1. april er turen kommet til det australske.

Er det havneforretningen, hvor priserne skal have et tvist, så handler det blandt andet om, hvor prisudviklingen - og dermed omkostningerne - er på stedet, forklarer direktøren.

- Men det er ikke i det leje, vi tog for to år siden. Men vi satser stadig på, at vi skal have prisen op i vist omfang, siger Kasper Friis Nilaus.

Omsætningen i kvartalet steg med 131 mio. kr. til samlet 1545 mio. kr. i forhold til tredje kvartal sidste år. Og ser man på segmenter, går billedet igen i dem alle - højere priser er med til at drive væksten.

FORSYNINGSKÆDEN KAN SPÆNDE BEN

Svitzer-chefen fortæller, at man fortsat er udfordret i forsyningskæden - og at inflationen her ikke nødvendigvis kommer ned på samme måde, som det er sket i i forbrugermarkedet.

- Så det er altid en større overvejelse, hvordan vi skal sætte vores priser. For vi skal selvfølgelig have godtgjort den inflation, vi ser, men jo også finde det niveau, der er rigtigt i markedet, siger han.

Af handelsopdateringen dækkende tredje kvartal fremgår det blandt andet, at omkostningerne til skibe var højere i kvartalet "på grund af øgede vedligeholdelses- og reparationsomkostninger primært for skibe i Europa".

- Personaleomkostningerne steg globalt, primært påvirket af inflationsstigninger, flere fuldtidsansatte og højere besætningsomkostninger, skriver Svitzer om kvartalet.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning