Tesla med kurs mod fire på stribe: Suspenderet produktion og sænkede priser bag fald

Udgivet den 12-01-2024  |  kl. 11:48  |  

Den amerikanske elbilproducent Tesla har fredag kurs mod fjerde handelsdag i træk i minus.

Det sker ifølge Bloomberg News som følge af en suspenderet bilproduktion i Tyskland og sænkede priser på nogle af Teslas bilmodeller i Kina.

Aktien peger fredag ned med 2,3 pct. i det amerikanske formarked. Holder det ved til børslukning i aften, vil det svare til et dyk på 6,5 pct. i ugens løb. Det vil dertil være ellevte handelsdag med kursfald ud af de seneste 12 handelsdage.

Det kom torsdag aften frem, at Tesla vil suspendere størstedelen af sin bilproduktion på selskabets fabrik i Berlin i Tyskland på grund af komponentmangel.

Produktionspausen vil blive sat i værk 29. januar og løbe frem til 11. februar. Det sker som konsekvens af situationen i Det Røde Hav, hvor Houthi-bevægelsen i Yemen har beskudt skibe i området. Det har fået containerrederierne til at omlægge ruterne til at gå syd om Afrika frem for gennem Suez-kanalen.

Ydermere vil Tesla sænke priserne i Kina på sin Model 3 og Model Y med henholdsvis 5,9 og 2,8 pct. Model 3 vil herefter koste 245.900 yuan, eller hvad der svarer til omkring 234.000 kr., mens Model Y vil koste 258.900 yuan.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:19 Chefstrateg: Investorene hepper på Trump til nattens præsidentdebat
13:59 Amerikansk storbank spår svækkelse af euro ved udsigt til store rentenedsættelser fra ECB
13:47 Europa/aktier: BMW's nedjustering sætter aktierne under pres
13:10 BMW nedjusterer forventningerne efter problemer med bremsesystem og leverancer
12:42 EU-dom: Apple skal tilbagebetale milliarder til Irland
12:33 Obligationer/middag: Renten holder fortsat niveau inden onsdagens inflationstal fra USA
12:25 DNB opdaterer strategi: Vil skære 500 stillinger
11:55 Aktier/middag: GN og Demant ryger til bunds efter udsigter til konkurrence fra Apple
11:12 Demant ser større udbredelse fra Apple-lancering - men også betydelige produktforskelle
11:05 Genmab-rival skuffer med resultater i lungekræftstudie
10:14 GN ser positive effekter fra Apple-lancering: Kan få unge til at behandle høreproblemer
10:03 Høreapparataktier falder på stribe efter Apple-lancering: "En voldsom reaktion"
09:28 Demants markedsandele for salg til amerikanske veteraner vokser mens GN står i stampe
09:24 Høreapparataktier falder på stribe efter Apple-lancering
09:20 NKT indgår rammeaftale om strømkabler til sjællandske netopgraderinger
09:17 Aktier/åbning: Zealand dratter efter studietal og får følge af GN og Demant
08:49 Obligationer/åbning: Renten holder niveau - markedet ser mod onsdag og inflation fra USA
08:27 JP Morgan sætter Mærsk-kursmål 10 pct. lavere end aktuel aktiekurs
08:18 Aktier/tendens: Zealand kan løbe med opmærksomheden efter nyt fedmestudie
08:16 Inflationen stiger i august - dog ingen grund til panik påpeger cheføkonom