Tilbud om tilbagekøb af seniorobligationer

Udgivet den 16-11-2017  |  kl. 09:26  |  

MÅ IKKE DISTRIBUERES I ELLER TIL PERSONER PLACERET ELLER BOSIDDENDE I USA, DETS TERRITORIER OG BESIDDELSER, NOGEN DELSTAT I USA ELLER DISTRICT OF COLUMBIA ('USA') ELLER EN 'US PERSON' (SOM DEFINERET I REGULATION S I U.S. SECURITIES ACT AF 1933) ELLER I ELLER TIL ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET ER ULOVLIGT AT DISTRIBUERE DENNE MEDDELELSE ELLER 'TENDER OFFER MEMORANDUM' (SOM DEFINERET NEDENFOR).

Denne meddelelse og 'Tender Offer Memorandum' er ikke en opfordring til at deltage i Tilbuddene (the Offers) (som defineret nedenfor) i nogen jurisdiktion, hvor, eller til personer, til eller fra hvem, det er ulovligt at fremsætte en sådan invitation eller, at der er en sådan deltagelse i henhold til gældende værdipapirlovgivning. Distribution af denne meddelelse og 'Tender Offer Memorandum' kan i visse jurisdiktioner være begrænset ved lov.

Ørsted A/S inviterer hermed ejere af dets:

  • EUR 500.000.000 6,5 %-obligationer med forfald 7. maj 2019 (hvoraf EUR 306.213.000 er udestående) ('2019 Obligationerne'; ISIN: XS0426738976);
  • EUR 500.000.000 4,875 %-obligationer med forfald 16. december 2021 (hvoraf EUR 360.373.000 er udestående) ('2021 Obligationerne'; ISIN: XS0473783891); og
  • EUR 750.000.000 2,625 %-obligationer med forfald 19. september 2022 (hvoraf EUR 602.010.000 er udestående) ('2022 Obligationerne'; ISIN: XS0829114999)

til at tilbyde Ørsted A/S at købe sådanne obligationer på de vilkår og underlagt de betingelser, der er fastsat i købstilbuddet dateret 16. november 2017 ('Tender Offer Memorandum') ('Tilbuddene'). Termer med stort begyndelsesbogstav, der benyttes i denne meddelelse, og som ikke defineres specifikt, har den betydning, der fremgår af 'Tender Offer Memorandum'.

Ørsted A/S vil (for Obligationer købt i henhold til Tilbuddene) betale en Købspris (Purchase Price) beregnet på basis af et Købsafkast (Purchase Yield) på:

-0,35 % for 2019-Obligationerne;

-0,05 % for 2021-Obligationerne; og

summen af Købsspændet (Purchase Spread) på -0,10 % og den relevante 'Interpolated Mid-Swap Rate' for 2022-Obligationerne.

Den relevante Købspris (Purchase Price) vil blive fastlagt omkring kl. 14.00 (dansk tid) 23. november 2017. Ørsted A/S vil også betale påløbne renter (Accrued Interest) af Obligationer (Notes) købt i henhold til Tilbuddet.

Udelukkende til orientering vil Købsprisen (Purchase Price) for (i) 2019-Obligationerne være 109,973 % og (ii) 2021-Obligationerne være 120,022 % under forudsætning af, at Afviklingsdato (Settlement Date) er 24. november 2017. Skulle Afviklingsdatoen blive ændret, vil Købsprisen for 2019-Obligationerne og 2021-Obligationerne blive genberegnet.

Ørsted A/S påtænker at acceptere køb af obligationer for et samlet beløb på op til EUR 580.000.000, og Ørsted A/S har til hensigt at acceptere gyldigt tilbudte obligationer i den følgende prioritetsrækkefølge; 1) alle gyldigt tilbudte 2019-Obligationer, 2) gyldigt tilbudte 2021-Obligationer og 3) gyldigt tilbudte 2022-Obligationer.

Tilbuddene er en del af Ørsted A/S' løbende 'liability management'-aktiviteter. Obligationer købt af Ørsted A/S i henhold til Tilbuddene vil blive annulleret og vil ikke blive genudstedt eller videresolgt. Obligationer, der ikke er gyldigt tilbudt og accepteret til tilbagekøb i henhold til Tilbuddene, vil forblive udestående.

Tilbuddene er gældende fra i dag, 16. november 2017, og udløber kl. 17.00 (dansk tid) 22. november 2017. De Foreløbige Resultater (Indicative Results) af Tilbuddene vil blive annonceret, så snart det er praktisk muligt efter Udløbsdeadline (Expiration Deadline). De Endelige Resultater (Final Results) af Tilbuddene vil blive annonceret, så snart det er praktisk muligt efter Prisfastsættelsestidspunktet (Pricing Time) på Prisfastsættelsesdatoen (Pricing Date). Afvikling af Tilbuddene forventes at finde sted 24. november 2017.

Yderligere oplysninger om Tilbuddene findes i 'Tender Offer Memorandum', som er tilgængeligt via Tilbudsagenten (Tender Agent) (Citibank, N.A., London Branch, Telefon: +44 (0) 207 508 3867; E-mail: exchange.gats@citi.com) via følgende link:
https://debtxportal.issuerservices.citigroup.com (Registrerede brugere: Venligst kontakt exchange.gats@citi.com for 'Deal ID' og 'Deal Code'. Ikke-registrerede brugere: Venligst udfyld registreringsformularen, som findes på samme hjemmeside ved at gå til Custodian/Bondholder> User Registration).

BNP Paribas, Deutsche Bank og SEB er udpeget som dealer managers på Tilbuddet om Tilbagekøb (Tender Offer).

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på Ørsted A/S' tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2017 eller udmeldte forventede investeringsniveau for 2017.

For yderligere information:

Media Relations
Martin Barlebo
+45 99 55 95 52

Investor Relations
Henrik Brünniche Lund
+45 99 55 97 22

Treasury & Risk Management
Allan Bødskov Andersen
+45 99 55 97 69

Tilbuds- og distributionsbegrænsninger
Hverken denne meddelelse, 'Tender Offer Memorandum' eller elektronisk transmission heraf udgør et tilbud om at købe eller en opfordring til at tilbyde salg af Obligationer (og tilbud af Obligationer til tilbagekøb i henhold til Tilbuddene vil ikke blive accepteret fra Obligationsejere (Noteholders) (som defineret i Tender Offer Memorandum)) i de tilfælde, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring er ulovlig. I de jurisdiktioner, hvor værdipapir-, blue sky- eller andre love kræver, at et Tilbud gives af en autoriseret mægler eller forhandler, og nogen af de Dealer Managers (som defineret i Tender Offer Memorandum) eller nogen af deres respektive tilknyttede enheder er sådan en licenseret mægler eller forhandler i en sådan jurisdiktion, skal et sådant Tilbud anses for at være fra en sådan Dealer Manager eller sådan tilknyttet enhed på vegne af Ørsted A/S i sådan jurisdiktion.

'Tender Offer Memorandum' indeholder visse tilbuds- og distributionsbegrænsninger, som enhver Obligationsejer (Noteholder) skal overholde.

Ørsteds vision er at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver havmølleparker, bioenergiværker og innovative løsninger, som omdanner affald til energi, og forsyner vores kunder med intelligente energiprodukter. Ørsted har 5.600 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet have i 2016 en omsætning på DKK 61 mia. (EUR 8,2 mia.). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Vedhæftede filer:

Orsted CA Tender Offer DK 161117.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder