Tyskland: Overvejer stimuli gennem skyggebudget

Udgivet den 09-09-2019  |  kl. 22:41  |  

Den tyske regering overvejer at stimulere landets økonomi ved at øge statsgælden ad bagvejen gennem et slags skyggebudget.

Det skriver Reuters mandag med henvisning til tre unavngivne kilder med kendskab til sagen.

"Bagvejen" til den øgede gældsætning skulle være skabelsen af uafhængige statsagenturer, der uden om strikse regler i den tyske budgetlov, kan udstede obligationer og låne penge i markedet. Ellers ville det kræve to tredjedeles flertal i parlamentet at ændre budgetreglerne.

Ved at skabe de omtalte investeringsagenturer vil Tyskland kunne drage nytte af historisk lave låneomkostninger, da landets statsrenter for tiden er negative, og investere yderligere i infrastruktur i og den grønne omstilling.

- Norge har sin olie, Tyskland har sin kreditvurdering. Det er som en national ressource, siger en af kilderne til Reuters med henvisning til, at de sikre tyske statsobligationer er så attraktive, at investorerne har tvunget renten i minus.

- Hvis styret fornuftigt, kunne et uafhængigt offentligt investeringsagentur tilmed tjene penge ved at påtage sig ny gæld.

Tyskland har et gældsloft, som tillader et statsunderskud på 0,35 pct. af BNP. Det er markant lavere end kravene til medlemmerne i eurozonen. Ifølge Reuters svarer det til 12 mia. euro om året, men når der justeres for blandt andet vækstrater, betyder det, at Berlin kun kan øge gælden med cirka 5 mia. euro om året.

Alt i mens vurderes det, at landets investeringsbehov i den offentlige sektor, ifølge den statsejede udviklingsbank KfW, at være på 138 mia. euro.

Hvis Tyskland følger eurozonens regler - om maksimalt statsunderskud på 1 pct. af BNP, hvis gælden sat i forhold til BNP er under 60 pct. - så ville landet kunne øge underskuddet på budgettet til 35 mia. dollar om året, skriver Reuters.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Eurozonen❯  Tyskland❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning