Tyskland trækker EU ned i vækst

Udgivet den 09-12-2002  |  kl. 17:38  |  

Tal for den tyske økonomi forværres løbende. Det betyder, at den samlede vækst i EU trækkes ned, og det kan forventes, at andre lande også rammes af den mindre samhandel med Tyskland, og dermed også trækkes ned i vækst. Det skriver Børs Fyn i sine ugentlige kommentarer til rente-markederne.

Hvis det viser sig, at andre lande i EU rammes af den svage tyske økonomi, tror Børs Fyn, at den europæiske centralbank sænker renten igen. Et løft i den europæiske vækst skal uden tvivl komme fra USA.

USA har som nævnt problemer nok i forvejen med at trække væksten i gang selv.

Børs Fyn derfor, at der er udsigt til et lavt renteniveau i Europa i de kommende måneder. Omvendt tror banken kun, at renterne kommer længere ned, hvis den europæiske økonomi går i egentlig recession.

Børs Fyn tror ikke, at renteniveauet vil ændre sig meget den kommende periode.

Udgivet af: NPinvestordk