UPS skuffer og nedjusterer

Udgivet den 17-01-2014  |  kl. 14:54  |  

Det amerikanske pakketransportfirma UPS har oplyst om skuffende foreløbige tal for fjerde kvartal, som ikke har budt på den indtjening, som selskabet havde sat næsen op efter.

I fjerde kvartal nåede selskabet et justeret resultat på 1,25 dollar per aktie, hvilket var noget under analytikernes forventninger ifølge Bloomberg News på 1,43 dollar.

Selskabet selv havde også ventet bedre, og på baggrund af de foreløbige tal nedjusterer det forventningerne til det justerede resultat for 2013 til 4,57 dollar per aktie fra et tidligere udmeldt interval på 4,65-4,85 dollar.

- Resultatet i den amerikanske del var påvirket af udfordringerne med en komprimeret højsæson kombineret med et hidtil uset niveau af online shopping, inklusive et stort omfang af sidste-øjebliks-ordrer, skriver UPS i regnskabet.

Sidstnævnte har medført højere omkostninger, fordi det krævede ekstra udstyr og mandskab, anfører selskabet, som tilføjer, at også vejrforholdene i december har påvirket resultatet.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.