USA/åbning: Handlerne ser frem mod inflationstal på amerikansk fridag

Udgivet den 27-05-2024  |  kl. 15:31  |  

De amerikanske finansmarkeder tager en afslappende mandag på grund af en national helligdag, Memorial Day.

Der er ellers nok at se frem til i denne uge. Foruden en lille håndfuld regnskaber er det den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål - PCE Core - der lander fredag eftermiddag, der i sigtekornet.

Og selvom tallet for april viste en opbremsning i forbrugerprisstigningerne - og den tendens ventes fastholdt, så vil inflationen i det store billede være, at inflations- og inflationsindikatorerne vil ligger over centralbankens mål på 2 pct.

Dermed kan eventuelle rentesænkninger fortsat fortone sig i tågerne.

- En amerikansk rentesænkning på 25 basispoint i september er prissat til en fifty/fifty-chance, mens markedet samlet indregner, at renten vil ligge 57 basispoint lavere i december. Og vi vil have brug for en stor overraskelse for at ændre dette, siger Christ Weston, strateg i Pepperstone, til Reuters.

- Lander PCE-core under 2,7 pct. vil vi kunne høre lettelse give genlyd gennem markederne, siger han.

Kerneinflationen blev i marts opgjort til 2,8 pct.

Futures for de ledende indeks ligger et døgn før handelsstart tirsdag og vipper omkring uændret dog med en rød undertone i forhold til fredagens lukning af de amerikanske markeder, hvor der fortsat var positive fokus på Nvidia, hvilket gav afsmitning på de øvrige chipaktier, der blev hevet med op.

Derfor var det også Nasdaq-indekset, der steg mest og dermed gik på weekend i rekord.

Indekset gik frem med 1,1 pct. til 16.920,79 og forbedrede det tidligere topniveau på 16.719,97 fra tirsdagen forinden.

S&P 500-indekset steg samtidig med 0,7 pct. til 5304,72 og har dermed fortsat et lille stykke vej op til tirsdagens rekord på 5321,41.

Dow Jones-indekset, der faldt tungest af de tre torsdag, endte igen som det dårligst præsterende indeks fredag, hvor det blev til et marginalt plus på 0,01 pct.

Den amerikanske regnskabssæson er stor set ovre. I slipstrømmen følger HP onsdag og torsdag er turen kommet til Costco, Dell og Best Buy.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯