USA/Formuepleje: Fokus rettes mod G20-møde efter vellykket Fed-møde

Udgivet den 20-06-2019  |  kl. 16:07  |  

Efter onsdagens "veloverståede" rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, retter investorerne nu fokus mod G20-mødet i Japan 28. og 29. juni. Her forventes præsidenterne fra USA og Kina, Donald Trump og Xi Jinping, nemlig at mødes for at diskutere deres uoverensstemmelser på handelsområdet.

- Netop handelskrigen er et meget blødt punkt i forhold til de kommentarer og signaler, som USA's centralbank kommer med, fordi en forværring af handelskonflikten kan få negative effekter på de økonomiske nøgletal, lyder vurderingen fra Formueplejes aktiechef, Otto Friedrichsen.

- En opblødning i den handelskonflikt, der er eskaleret siden begyndelsen af maj, vil blive tolket positivt i aktiemarkedet, mens en situation, hvor Trump og Xi undviger hinanden og ikke kommer med nogle udmeldinger af nogen slags, vil blive tolket negativt, skriver han i en kommentar.

Federal Reserve fastholdt onsdag rentesatserne, men centralbankens retorik var ifølge Otto Friedrichsen "blød", og han mener, der er lagt op til rentesænkninger resten af 2019. Markedet forventer tre rentesænkninger, og den første indprises ved bankens rentemøde i juli.

- Det vigtige spørgsmål er derfor ikke, om de sænker renten i juli, men hvad der sker, hvis de ikke sænker renten. Som det ser ud i dag, vil aktiemarkedet falde, hvis Fed undlader at sænke renten i næste måned, vurderer aktiechefen.

Centralbankens chef, Jerome Powell, holdt på et pressemøde efter onsdagens møde fast i, at arbejdsmarkedet i USA fortsat er stærkt med fine jobtal og lav arbejdsløshed. Der er dog stigende usikkerhed om, hvorvidt udviklingen kan fortsætte. Derfor vil banken følge denne nøje.

- På den måde klarede centralbankchef Jerome Powell at operere i det krydsfelt, hvor han skal tage højde for, at de makroøkonomiske forhold sådan set ser fornuftige ud, mens markedets nære fremtidsudsigter for økonomisk vækst er anderledes beherskede.

- Hvis succeskriteriet er, at aktierne skulle stige efter rentemødet, var rentemødet en succes. Missionen med at ramme den rigtige kommunikation lykkedes i hvert fald, lyder vurderingen fra aktiechef Otto Friedrichsen.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
10:24:01

 
3,92%
 
10:24:01

 
3,75%
 
10:24:01

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,72%
 
10:24:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder