USA/lukning: Amazon og Intel gav lettelse til teknologi - S&P 500 i korrektion

Udgivet den 30-10-2023  |  kl. 06:32  |  

Stærke regnskaber fra e-handelskæmpen Amazon og chipproducenten Intel gav fredag lidt tiltrængt lettelse til de amerikanske teknologiaktier, mens det brede marked efter en positiv start igen vendte til rødt.

Mandag morgen er der lagt op til en positiv dag på Wall Street. Futures indikerer stigninger i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,2-0,5 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Fredagens nedtur kom efter meldinger om en eskalering af konflikten mellem Israel og Gaza, og det betød, at det brede S&P 500-indeks byttede et plus ud med et minus og nu er i korrektionsterritorium - defineret ved et fald på mere end 10 pct. siden seneste top.

Indekset faldt med 0,5 pct. til 4117,37 og er dermed faldet med 10,3 pct. siden seneste top på 4588,96 den 31. juli.

Efter fald på 2,4 pct. og 1,8 pct. onsdag og torsdag var der til gengæld lidt lettelse til det teknologitunge Nasdaq-indeks, som steg med 0,4 pct.

Dow Jones-indekset faldt med 1,1 pct.

- De bedre end ventede resultater fra Amazon torsdag aften har løftet humøret, siger Sophie Lund-Yates, der er aktieanalytiker hos Hargreaves Lansdown, til Bloomberg News.

Men det gjaldt altså kun i teknologiafdelingen, da klokken ringede ud på Wall Street.

RENTEMØDE AFVENTES MED SPÆNDING

Alt imens kiggede investorerne også frem mod næste uges rentemøde hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

På den front er der også kommet ny inspiration fredag, hvor tal for PCE-kerneprisdeflatoren er blevet offentliggjort. Den viste en stigningstakt på 3,7 pct. på årsbasis i september.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News estimeret prisløft på netop 3,7 pct., og dermed ser kerneinflationen ud til at være let aftagende, da niveauet måneden før var 3,8 pct. - revideret ned fra 3,9 pct. i den forrige opgørelse.

AMAZON LØFTES AF STÆRKT SALG - SVAGERE PROGNOSE IGNORERES

E-handelskæmpen Amazon afleverede efter børslukketid torsdag sit regnskab for tredje kvartal, der bød på stærkere end ventede takter, når det kommer til både toplinjen og indtjeningen.

Det reagerede investorerne positivt på og ignorerede dermed også det faktum, at salgsprognosen for fjerde kvartal halter efter konsensus.

I tredje kvartal omsatte selskabet for 143,1 mia. dollar, mens analytikerne havde sigtet efter 141,6 mia. dollar.

Det var særligt salget online, der viste sig stærkt.

Det blev omsat til en indtjening per aktie på 0,94 dollar, hvor analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet 0,58 dollar.

For fjerde kvartal venter Amazon en omsætning på 160-167 mia. dollar, og det er dårligere end ventet, da midtpunktet på 163,5 mia. dollar er 3,1 mia. dollar lavere end konsensus, der lyder på 166,6 mia. dollar.

Aktien steg med 6,8 pct. til 127,74 dollar.

INTEL RAMTE PLET MED BÅDE REGNSKABSTAL OG PROGNOSE

Chipkæmpen Intel leverede ligeledes klart bedre end ventet i tredje kvartal, og modsat Amazon er også udsigterne for fjerde kvartal lyse, hvis man skal tro selskabets prognose, som også løber pænt fra konsensus blandt analytikerne.

Intel leverede i tredje kvartal en justeret indtjening per aktie på 0,41 dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med bare 0,21 dollar.

Resultatet kom i land på baggrund af en omsætning på 14,2 mia. dollar mod konsensus om 13,5 mia. dollar.

For fjerde kvartal spiller Intel ud med en prognose om et salg på 14,6-15,6 mia. dollar, og her er selv bunden over konsensusbuddet fra analytikerne på 14,4 mia. dollar.

For indtjeningen per aktie venter Intel 0,44 dollar i fjerde kvartal, mens analytikerne på forhånd havde ventet 0,31 dollar her.

Intel-aktien steg med 9,3 pct. til 35,54 dollar.

Omvendt skidt så det ud for Ford, der skuffede med sine tal for tredje kvartal og samtidig trak sin prognose tilbage på grund af usikkerheden relateret til den nye overenskomstaftale med medarbejderne samlet i United Auto Workers (UAW).

I tredje kvartal fik Ford en justeret indtjening per aktie på 0,39 dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet 0,47 dollar.

Aktien bakkede med 12,4 pct. til 9,95 dollar.

Olieselskaberne Exxon Mobil og Chevron skuffede også begge med indtjeningen i tredje kvartal, og det blev straffet fredag.

Exxon-aktien faldt 2,0 pct. til 105,45 dollar, og Chevron bakkede 6,7 pct. til 144,46 dollar.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

14:21 USA/tendens: Tro på Nvidia vender retur - Fedex og Rivian på himmelflugt
14:15 Chefstrateg om det franske valg: Forhøjet politisk risiko er den nye virkelighed
12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank