USA/tendens: Teknologi viser igen styrke - Nasdaq jagter rekord i ventet grøn start

Udgivet den 17-06-2024  |  kl. 14:40  |  

Teknologi og kunstig intelligens er fortsat den helt store drivkraft på det amerikanske aktiemarked, hvor Nasdaq-indekset endnu engang jagter rekord.

Forud for åbningen peger futuren mod en stigning på 0,2 pct., og holder plusset dagen igennem, slår indekset rekord for sjette handelsdag i streg. Fredag var stigningen 0,1 pct.

Chipselskaberne Nvidia og Broadcom har været blandt de mest populære aktier, der har været til at trække op, og mandag stiger de begge på ny i formarkedet.

Nvidia sendes op med 1,1 pct., mens Broadcom henter 3,5 pct. i det amerikanske formarked.

Broadcom opjusterede forventningerne til året torsdag, og det har givet luft under vingerne til aktien lige siden, hvilket også smitter af på flere branchefæller.

På det brede marked er der udsigt til en marginal stigning for S&P 500-indekset, der også dykkede fredag. Det forhindrede dog ikke et samlet ugeplus på 1,6 pct. for indekset. Dow Jones satte sig samtidig med 0,2 pct., og futuren falder igen mandag med 0,2 pct.

AUTODESK OG BEST BUY SENDES OP

I den positive ende er der også fokus på Autodesk, der stiger 4,2 pct. i det amerikanske formarked.

Det sker efter rygter om, at aktivistinvestor Starboard Value har opbygget en aktiepost på 500 mio. dollar i det amerikanske designsoftwareselskab.

Starboard har mødtes med Autodesks direktører i de seneste uger for at diskutere bekymringer relateret til selskabets drift, virksomhedsledelse samt en nylig regnskabsundersøgelse, der har fået aktien til at dykke, skriver Wall Street Journal.

Autodesk, der har en markedsværdi på knap 50 mia. dollar, er dykket med cirka 7 pct. i år.

Også Best Buy, der forhandler elektronik, stiger 3,1 pct. i formarkedet.

Storbankens UBS har løftet sin anbefaling af selskabets aktie til "køb" fra tidligere "neutral", da banken har fået et mere positivt syn på det igangværende arbejde med at restrukturere selskabet.

AMC SEND I DØRKEN

I modsatte ende står det skidt til for AMC Networks, der ser aktierne dykke 7,4 pct. i formarkedet.

Underholdningsselskabet har offentliggjort planer om at udbyde konvertible obligationer for 125 mio. dollar.

Meta, der står bag Facebook og Instagram, falder mere beskedent med 0,3 pct. i formarkedet.

Det amerikanske selskabet udskyder sin plan om at anvende brugeres data til at træne kunstig intelligens i Europa, efter at Irlands databeskyttelseskommission (DPC) har bedt selskabet sætte en stopper for planerne, skriver Reuters.

- Vi er skuffede over anmodningen, der kommer fra DPC på vegne af de europæiske datasikkerhedsmyndigheder. Særligt fordi vi har indarbejdet feedback fra myndighederne, der har været informeret siden marts.

DPC mener, at Meta skal følge de gældende GDPR-regler i EU og bede om samtykke hos den enkelte bruger, som altså skal have muligheden for at sige nej.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:47 Zealand trækkes ned af sænket kursmål hos Jefferies: Lancering af Glepaglutid trækker ud
11:38 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter inflationsacceleration i Hessen
11:21 Aktier/middag: Unibrew og Novo presset af sure analytikere i rødt C25
11:14 Unibrew ramt af største kursfald i 12 uger: Går til bunds i Europa
11:08 Amerikansk HR-specialist vil opsluge rival
11:04 Britiske luftfartsaktier sendes ned: Uvejr og aflysninger kan være årsagen
10:05 Europæiske PMI-tal oprevideres i endelig decemberopgørelse
09:51 Europæiske chipaktier løftes af Microsofts investeringsplaner
09:15 USA/Jyske Bank: Stigende ledighed kan øge forventninger til nye rentenedsættelser
09:13 Aktier/åbning: C25 starter ugen i rødt tynget af Novo og Unibrew
08:54 Jyske Bank hæver sit skøn for gaspriserne: Slut med russisk gas sender prisen op
08:48 Obligationer/åbning: Renter tikker op før tyske inflationstal
08:02 Nippon Steel sendes ned efter Bidens blokering af opkøb
07:52 Aktier/tendens: Positiv ugestart i vente i efter plusser i USA - Novo og Unibrew i fokus
07:48 Råvarer: Toppen tages af olieprisstigninger efter styrket dollar og udsigt til sanktioner
07:31 Novo får skåret stor luns af kursmålet efter Cagrisema-skuffelse
07:00 Obligationer/tendens: Højere renter frem mod uge spækket med nøgletal
06:47 Borgerlige partier varsler fælles front for at genvinde tabt tillid
06:46 Valuta: Dollar svækkes en smule forud for vigtige nøgletal
06:40 Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres