Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november - svenske kr. svækket

Udgivet den 12-04-2024  |  kl. 14:02  |  

Justerede renteforventninger efter ugens begivenheder har fredag ført til en styrkelse af dollar for fjerde dag i træk.

Over for euro har dollar ramt det stærkeste niveau siden november.

Inflationstal fra USA tidligere på ugen har sammen med udtalelser fra diverse amerikanske centralbankfolk fået markedsdeltagerne til at dæmpe deres forventninger til rentenedsættelser i USA i år.

Modsat var signalet tydeligt fra Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag, at der er optræk til en første rentenedsættelse i eurozonen i denne inflationscyklus - formentlig på mødet i juni.

Samlet har markedsreaktionerne været til fordel for dollar, hvilket afspejler sig i dollarindekset, der fredag eftermiddag ligger i 105,85 mod 105,48 torsdag eftermiddag.

Den svenske valuta har også været i vælten fredag, efter at nøgletal fredag morgen viste et uventet stort fald i den svenske inflation i marts.

- Inflationsrapporten understreger tydeligt, at der nu er rentenedsættelser på vej i Sverige, skriver Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Rapporten har da også svækket den svenske kr. Fredag eftermiddag går der 0,6453 kr. på en svensk krone mod 0,6468 kr. kort før morgenen nøgletal.

Inflationen aftog til 4,1 pct. i marts fra 4,5 pct. i februar. På forhånd forventede Riksbanken faktisk, at inflationen ville tiltage til 4,6 pct.

Mere bemærkelsesværdigt er det dog, at Riksbankens foretrukne inflationsmål, CPIF, der beskriver inflationen med konstante renteudgifter, aftog til 2,2 pct. i marts fra 2,5 pct. i februar. Det er en del lavere end Riksbankens forventning om en opgørelse på 2,7 pct.

- Vi forventer derfor, at Riksbanken sænker renten til maj og omkring fire gange i løbet af det kommende år, skriver Kim Blindbæk.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning