Vestas modtager ordre fra Spanien

Udgivet den 05-07-2007  |  kl. 16:24  |  

Vestas har modtaget en ordre fra Spanien på 25 enheder af vindmølletypen V90-2,0 MW, svarende til 50 MW, fremgår af en pressemeddelelse torsdag.

Ordren kommer fra Urbaenergía, S.L., et fuldejet selskab af ACS Cobra-koncernen, som er en vigtig aktør på det spanske energimarked.

Ordren omfatter levering, installation, idriftsættelse samt en service- og vedligeholdelsesaftale i 5 år. Leveringen ventes påbegyndt i juli 2008, og projektet ventes at være gennemført i febuar 2009.

Udgivet af: NPinvestordk