Vind: Nordex' ordreindgang steg knap 20 pct. i andet kvartal

Udgivet den 07-07-2022  |  kl. 08:10  |  
Arkiv: Foto

Den tyske Vestas-konkurrent Nordex fik en vækst i ordreindgangen i andet kvartal på 19,7 pct. til 1,84 GW fra 1,53 GW i samme kvartal året forinden.

Det fremgår af en meddelelse fra Nordex torsdag morgen.

I perioden fra april til og med juni 2022 bestilte Nordex' kunder i alt 346 vindmøller til projekter i 15 lande.

Af den samlede ordrevolumen i andet kvartal tegnede Europa sig for cirka 58 pct., Latinamerika for cirka 31 pct. og Nordamerika for 11 pct.

Andelen af effektive Delta4000-vindmøller med høj margin udgjorde 93 pct. i kvartalet sammenlignet med 89 pct. i andet kvartal 2021.

- I andet kvartal nød vi igen af vores stærke markedsposition i Europa. Vi registrerede dog også en høj efterspørgsel efter vores Delta4000-serie uden for Europa og opnåede en ordreindgang på omkring 780 MW her. Ordrer fra Colombia og en ordre fra USA har her givet et afgørende bidrag, hvilket jeg er meget glad for og understreger vores globale orientering, siger koncernchef José Luis Blanco i meddelelsen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯