Waturu Holding A/S udsender årsrapport for 2019

Udgivet den 26-03-2020  |  kl. 14:41  |  

Selskabsmeddelelse nr. 25
Vejle, 26. marts 2020

Waturu Holding A/S udsender årsrapport for 2019 samt opdaterer om påvirkningen af Covid-19


Bestyrelsen for Waturu Holding A/S, har i dag godkendt årsrapporten for 2019.
Årsrapporten er revideret af BDO Revision.

Hovedpunkter fra årsregnskabet for 2019:
1. Waturu Holding A/S blev optaget til handel på Nasdaq First North Growth market i København med første handelsdag den 21. maj. 2019

2. IPO omkostninger samt omkostninger til opsætning af produktion påvirker årsresultatet, som forventet og der er realiseret et underskud på 6,142 MDKK.

3. Omkostninger til personale er reduceret i forhold til vores budget og bidrager til et lavere underskud og betyder at selskabet står stærkere i den nuværende situation

4. Produktionen blev skubbet til 2. kvartal 2020 og afventer en stabilisering af påvirkningen af Covid-19 udviklingen

5. Datterselskabet Watgen Medical A/S, sikrede en kapitalforhøjelse i december måned 2019, som samlet vil sikre selskabet 12,195 MDKK i kapitalindskud. Beløbet er til driftskapital frem mod den planlagte børsnotering i 2. halvår 2020, som vil værdisætte Watgen Medical A/S til minimum +250 MDKK.

6. Datterselskabet AQUATURU A/S blev etableret i 2019 og der er indgået et samarbejde med et stort dansk landbaseret dambrug om test af ny anti-bakterie / anti-alge teknologi. En kapitalisering af selskabet via markedspladsen Oslo Børs Merkur Market, overvejes.

7. Waturu Holding A/S indgik aftale med et agentselskab, som hjælper med at finde potentielle teknologi-aftagere, som er interesseret i at udnytte Waturu Holding A/S teknologi i produkter så som vaskemaskiner og kaffemaskiner m.v.

Langsigtede forventninger

På trods af den nuværende situation, hvor markederne er påvirket af Covid-19, er bestyrelsen i Waturu Holding A/S tilfreds med udviklingen samt de fremadrettede forretningsmuligheder.

Bestyrelsen fastholder de udmeldte langsigtede forventninger, som nævnt i virksomhedsbeskrivelsen under "Financial objective", med en forventet omsætning på mere end 100 MDKK i 2023 og med et positivt cash flow i 2020.

Waturu Holding A/S meddelte markedet den 23. december 2019, at selskabet ville udskyde produktionen til 2. kvartal 2020. Den nuværende situation betyder at vi afventer med at igangsætte store markedsføringskampagner indtil markedet har rettet sig.

Formand for bestyrelsen, Thomas Marschall, udtaler:

"Selskabet har dygtigt og i rette tid, justeret omkostningsniveauet, hvilket nu stiller selskabet i en bedre situation til at tackle Covid-19 udfordringen. Jeg forudser et efterfølgende ændret samfund, hvor Waturu´s produkter vil kunne hjælpe til øget håndhygiejne på skoler, institutioner og i virksomheder. Covid-19 eftervirkningerne, må forventes at ændre på vores livsstil, hvilket vil inkludere mere fokus på personlig hygiejne".
 
Waturu Holding A/S vil derfor proaktivt benytte tiden effektivt til at udvikle nye produkter indenfor en række områder, som efter Covid-19 usikkerheden, vil kunne bidrage indtjenings- og værdimæssigt. Disse produkter udnytter at kerneteknologien i Waturu Holding A/S, kan varme eller behandle væsker samt dræbe bakterier, virus og andet biologisk materiale.

Der arbejdes således på en løsning, som skal sikre rent drikkevand i lande hvor drikkevandsforsyningen eksempelvis er inficeret med bakterier såsom e. Coli.
Bestyrelsen overvejer i den forbindelse at gennemføre en ekstern global salgs- og markedsføringskampagne for at afsøge interessen fra markedet.

Der udvikles ydermere en anti-virus / bakterier luftrenser, som kan sikre at luften ikke er inficeret i rum hvor der er immunsvage patienter eller hvor der er mange personer samlet, som potentielt kan smitte hinanden. Løsningen vil blive patent ansøgt.

Mulighed for stort potentiale i et kommende projekt, hvor der vil blive gennemført test af en ny type kold pasteuriseringsanlæg, som benytter Waturu teknologi, der kan dræbe bakterier og virus i mælk eller juice. Dette vil kunne resultere i en ny metode, som er væsentligt mere energieffektiv og som kan sikre at holdbarheden forlænges og at smagen ikke påvirkes. Der testes med et eksternt institut og løsningen vil blive patent ansøgt.

Vores decentrale vandvarmer, som er vores primære produkt i Waturu Holding A/S, kan sikre bakteriefrit varmt vand, som produceres når brugeren har behov for varmt vand. Det er bestyrelsens holdning, at Waturu Holding A/S, vil stå stærkt sammen med de nuværende partnere, som inkluderer Saint Gobain samt FM Mattsson Mora Group. Sidstnævnte er der indgået et samarbejde (LOI) med om at kommercialisere anti-bakterie teknologi, målrettet hospitaler og plejehjem, hvor brugerne generelt har et svækket immunsystem og derfor er let modtagelige overfor f.eks. bakteriel smitte såsom Legionella.

Datterselskabet Watgen Medical A/S, som Waturu Holding A/S ejer 70,42 % af, er et medtech-selskab, der udvikler en række innovative medicinske apparater, der behandler, steriliserer og hydrogenerer vand til behandling af sårpleje og atopisk dermatitis (eksem). Tilstande, der påvirker hundreder af millioner af patienter over hele verden og repræsenterer markeder med en årlig omsætning på milliarder USD.
Selskabet skal kapitaliseres og den planlagte børsnotering fastholdes, men noteringstidspunktet kan blive påvirket af Covid-19 situationen.

På grund af Covid-19 situationen, som forventeligt sætter et stort pres på de danske hospitaler og som betyder at mange patientgrupper skal hjemmebehandles, vil bestyrelsen i Watgen Medical A/S, overveje en strategi om eventuelt pre-medicinsk godkendelse af produktet, at klargøre direkte salg til kroniske sårplejepatienter, som via en enhed skal sikre patienterne rent bakteriefrit tempereret vand til hjemmebehandling.
Produktet vil være CE godkendt.
 
Datterselskabet Aquaturu A/S, beskæftiger sig med teknologi til bekæmpelse af bakterier og alger i landbaseret fiskeopdræt.
Selskabet har igennem 6 måneder gennemført test med et stort dansk anlæg, som producerer 750.000 kg. fisk om året. Markedet for teknologi til landbaserede ferskvandsanlæg er globalt og produktionen af fisk fra opdræt er i dag den største leverandør til verdensmarkedet.
Selskabet er i kommercialiseringsfasen, hvilket kræver en kapitalisering af selskabet, hvorfor ledelsen undersøger forskellige muligheder for dette, hvilket kunne være en børsnotering af selskabet på Oslo Børs Merkur Market samt eventuelt timing herfor.

CEO, Toke Reedtz udtaler i den forbindelse:

"2019 var et år med megen aktivitet og hvor vi hentede kapital til at kommercialisere vores energieffektive decentrale vandvarmer teknologi.
Watgen Medical A/S står overfor samme opgave i 2. halvår 2020, når markedet forventeligt at normaliseret.  
AQUATURU A/S har flyttet sig hurtigt frem, hvilket kan tilskrives branchen og typen af teknologi og personligt har jeg store forventninger til selskabets forretningsmæssige muligheder, i det fiskedødeligheden har været stigende de seneste år i recirkulerende anlæg og fordi vi har med selskaber at gøre, som går meget op i dyrevelfærd og som samtidigt er omkostningsfokuseret, er der et godt match for Aquaturu´s teknologi.
Vi beskæftiger os med teknologi, som kan bruges indenfor mange brancher og vi vil gøre vores bedste, på trods af Covid-19, for at belønne selskabs aktionærer. Der arbejdes mange timer og det takker jeg medarbejderne for.
Vi vil ikke efterlade væsentlige værdier i form af oplagte forretningsmuligheder og vi vil derfor vedblive med at innovere, hvilket efter afslutningen af Covid-19, kan vise sig givtig for investorerne".

Årsrapporten kan downloades fra selskabets Investor hjemmeside.

Om Waturu Holding A/S
Waturu Holding A/S er en Vejlensisk Greentech-virksomhed, som udvikler innovativ vandteknologi til opvarmning eller behandling af vand, med det fokus at sikre bakteriefrit vand samt nedsætte vand- og energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand i ejendomme og dermed sikre CO2- besparelser. Waturu Holding A/S er hovedaktionær i medico selskabet Watgen Medical A/S samt i teknologiselskabet Aquaturu A/S.

Yderligere oplysninger:
CEO Toke Reedtz, tlf.: +45 5188 1262, e-mail: toke@waturu.com
CFO Michael Nørgaard, tlf.: +45 2720 6214, e-mail: mn@waturu.com


Waturu Holding A/S
Sjællandsgade 32
7100 Vejle

Certified Adviser
Tofte & Company ApS
Christian IX Gade 7, 3rd,
1111 København
Kontaktperson: Sasja Dalgaard, e-mail: sd@toftecompany.com
Hjemmeside: toftecompany.com
Tlf.: +45 71961030

Nasdaq First North Growth Market

Vigtige links:

Hjemmesiden:
www.waturu.dk

Finansielle rapporter:
www.waturu.dk/dokumenter

Fortløbende opdateringer fra selskabet:
www.waturu.dk/nyheder
www.linkedin.com/company/waturu/
www.facebook.com/WaturuDenmark/

Vedhæftet fil

Annual Report 2019 Waturu Holding

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina
10:34 Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned
10:01 Netcompany/CEO: Øget aktietilbagekøbsprogram vidner om tro på selskabet og kunderne
09:36 Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank jorder indledende kursfald
09:24 Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
09:17 Rederiet Norden ramt af svage tankrater: Koster toppen af prognosen
09:05 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:57 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:53 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:47 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:46 Fransk inflation gik lidt frem i oktober mod forventning
08:39 Obligationer/åbning: Rentestigning fra start på stor nøgletalsdag
08:36 Ørsted får sænket anbefaling og kursmål hos Deutsche Bank
08:34 Aktier/tendens: Dagens positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank - NY
08:32 Aktier/tendens: Dagnes positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank